Analyse: Danmark er verdensmester i udviklingsbistanden

Fronterne er for længst trukket op i forhold til, hvor stor en post der skal gå til de fattige lande i regeringens aktuelle udspil til næste års finanslov: Dansk Folkeparti og Venstre vil skære 2,5 milliarder i Danmarks årlige støtte til indsatsen i udviklingslande, mens regeringen har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man på sigt vil give en procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI) til udvikling. Selvom der politisk er markant uenighed om, hvordan kagen skal skæres, er der en historisk konsensus om den strategi, der ligger til grund for, hvordan udviklingskronerne bliver brugt ude i verden. Da daværende udviklingsminister Christian Friis Bach fremlagde den nuværende udviklingsstrategi med et stærkt fokus på handel, grøn vækst og rettigheder, lyste Folketingssalen op af udelukkende grønne stemmer – alle fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti bakkede op.

Sidste år gik 0,85 procent af den samlede danske økonomi til udviklingsbistand, eller hvad der svarer til 16,4 milliarder kroner. Dermed placerede Danmark sig endnu engang bemærkelsesværdigt højt på listen over de mest rundhåndede lande over for verdens fattige. Faktisk er Danmark ét af de kun fem lande, sammen med Luxemburg, Sverige, Norge og for første gang Storbritannien, der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. Og det på trods af, at OECD-landene aldrig har givet mere til udvikling, end de gjorde sidste år, hvor den samlede støtte steg med 6,1 procent og rundede 730 milliarder kroner. 17 lande valgte sidste år at opjustere deres hjælp til klodens udviklingslande, hvor Island, Italien, Japan, Norge og Storbritannien præsenterede de største stigninger og dermed var med til at skrive historie: Aldrig før har verdens udviklingslande modtaget så mange støttekroner samlet set. Stigningen kom efter to år, hvor støtten fra i-landene ellers var gået den modsatte vej.

Nye trends i udvikling

Udviklingsbistanden er med andre ord blevet populær igen, men den har samtidig ændret sig. I den seneste årlige analyse fra OECD’s udviklingskomite, DAC, forudser man, at den samlede støtte i 2014 vil stige yderligere, for derefter at stabilisere sig igen. Samtidig med, at verdens vestlige lande har grebet dybere i lommerne, er de nemlig også begyndt at fordele pengene anderledes. Sidste år faldt udviklingshjælpen til de såkaldt mindst udviklede lande i Afrika med 5,6 procent. Omregnet til dansk valuta fik de fattigste afrikanske lande cirka 150 milliarder kroner mindre. DAC forudser, at den trend forsætter i år med yderligere fem procent mindre til især det afrikanske kontinent. Midlerne går i stedet i højere grad til middelindkomstlande med store grupper af befolkninger, der lever i ekstrem fattigdom.

Mens der altså er en klar tendens til, at udviklingsbistanden globalt set går til de lidt mere velstillede lande, er Danmark stadig kendt for at have et stærkt fokus på at reducere fattigdom, når de danske bistandskroner bliver sendt ud i verden. Og på trods af Danmarks lille størrelse, har vi en position som supermagt på udviklingsområdet: Få andre lande kan skrive på cv’et, at de har levet op til FN’s mål om udviklingsbistand siden 1978. Den stabile støtte har sikret Danmark et anerkendt ry som en generøs og seriøs donor, ligesom OECD giver den danske udviklingsbistand topkarakter gang på gang for de resultater, som den skaber ude i verden.

Fra bistandshjælp til skatteindtægter

Solide og vedvarende skatteindtægter er en grundlæggende forudsætning for, at udviklingslande på sigt kan klare sig uden bistand. Tanzania er et af de lande, der har gjort de mest markante fremskridt i den retning. Alene i perioden fra 1999-2012 er det østafrikanske lands skatteindtægter steget med over 1.000 procent. Danida har siden 1999 støttet Tanzanias skattemyndigheder med blandt andet nyt it-udstyr og uddannelse af medarbejdere. Resultaterne taler for sig selv: I 2003 havde landet 190.000 registrerede skatteborgere. Sidste år voksede antallet til 1,7 millioner indbyggere.

Samlet set har Danmark støttet Tanzanias skattemyndigheder med 90,2 millioner kroner i perioden fra 1999 til 2013. Selvom resultaterne er positive, tager det tid at opbygge tillid til et skattesystem i et land, hvor man har været vant til selv at måtte betale for at sende børnene i skole eller til lægen – hvis man altså havde råd til det. De nye skatteindtægter gør langsomt Tanzania mindre afhængig af hjælp udefra, og den samlede udviklingsbistand til landet er også faldet de senere år. Samtidig har skattekronerne givet luft i de statslige budgetter til veje, kraftværker, vandforsyning, skoler og sundhed. I dag er der læger i alle yderdistrikter, og bevillingerne til uddannelse er femdoblet siden 1999.

Udvikling bliver til handel

Vietnam er i dag et land i hastig økonomisk udvikling, men det forholdt sig helt anderledes for 20 år siden, da Danmark begyndte at støtte landet. Dengang levede 60 procent af Vietnams befolkning under FN’s fattigdomsgrænse. Sidste år var det tal reduceret til cirka 20 procent. Danida-kronerne har over perioden spillet en afgørende rolle i at udvikle fiskerisektoren i landet. Og det med succes: Vietnams samlede fiskerieksport er vokset fra tre milliarder kroner i 1995 til knap 40 milliarder i 2013. Det er også kommet de fattigste i landet til gode. Næsten tre millioner flere vietnamesere har i dag fået job inden for fiskeri, siden Danmark begyndte at støtte fiskerisektoren i 1993. De kan nu forsørge deres familier. I runde tal betyder det, at over 10 millioner mennesker nu er løftet ud af fattigdom.

Alt tyder på, at den økonomiske vækst i Vietnam fortsætter. Danmark har derfor skiftet fokus fra klassisk udviklingsbistand til i dag at skabe bedre vilkår for den stigende samhandel mellem Danmark og Vietnam for at sikre vækst og arbejdspladser i begge lande. Sidste år nåede samhandlen det højeste niveau nogensinde på 2,8 milliarder kroner, en vækst på 61 procent siden 2009. I dag arbejder mellem 130 og 140 danske virksomheder i Vietnam med alt fra fiskeri, transport og it til tøj og smykker.

Global kvindeforkæmper

Danmark har længe prioriteret højt at kæmpe for pigers og kvinders rettigheder, særligt deres ret til at bestemme over egen krop. Når verdens lande til næste år skal beslutte de nye, globale udviklingsmål for, hvordan vi afskaffer fattigdom, arbejder Danmark derfor intenst på at få kvinderettigheder højt på dagsordenen. Og selvom reaktionære kræfter i Vatikanet og lande som Saudi-Arabien, Polen og Malta kæmper i mod, bliver der lyttet. Danmark har netop vundet værtskabet for verdens største konference om kvinders sundhed og rettigheder, Women Deliver, som i maj 2016 vil trække tusindvis af eksperter og beslutningstagere fra hele kloden til København. Endnu engang har Danmarks stærke internationale engagement sikret os en ærefuld værtsrolle for et internationalt topmøde. Et møde som – hvis det går godt – kan få vigtig betydning for verdens kvinder.