Fra slavedrømme til lægeambitioner
I den bolivianske Chaco-jungle har et uddannelsesprojekt befriet børnenes drømme. Nu vil de være lærere, læger eller ingeniører i stedet for, som deres forældre, at arbejde for godsejeren under slavelignende forhold.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Latinamerika
Temaer: Børn og unge, Uddannelse
Armando Yareko er 7 år og går i 1. klasse på landsbyskolen i Ivavianti langt ude i den bolivianske Chaco-jungle. Han fortæller om sine drømme for fremtiden:
”Tidligere ville jeg være chauffør for Don Fernando, som er områdets godsejer. Jeg har nemlig set mænd køre rundt i biler og det er Don Fernandos chauffører. Det er næsten de eneste biler, der kommer hertil. At være chauffør for Don Fernando var det bedste arbejde, jeg kunne komme i tanke om. Men nu tænker jeg på, at det er hårdt arbejde at være chauffør.”
Armando Yareko fortæller at flere i hans familie, som arbejder for Don Fernando og han behandler dem dårligt. Man skal arbejde rigtigt meget og lønnen er dårlig.
”Det vil jeg ikke være med til. Så nu vil jeg hellere være læge. Her ved siden af skolen vil jeg have min lægekonsultation, for der mangler nemlig én i landsbyen” fortæller Armando Yareko.
Drømme for fremtiden
Armando Yarekos tror på en bedre fremtid, hvis han får opfyldt sin drøm:
”Så behøver jeg ikke at efterlade min familie til at dø for sig selv, og kan blive her i landsbyen og hjælpe med at helbrede folk. Jeg tror, det er et smukkere og mere stille og roligt arbejde at være læge” fortæller den 7-årige skoledreng.
Den danske udviklingsorganisation IBIS har sammen med Operation Dagsværk et uddannelsesprojekt på 25 skoler som Armandos i den bolivianske Chaco-jungle. I projektet lærerne blevet uddannet i mere moderne undervisningsmetoder med eleverne som aktive deltagere. Desuden foregår undervisningen på de indianske børns eget sprog Guaraní. En del af projektet er at arbejde med børnenes livs-projekt, sådan at de får mere selvtillid og ser deres muligheder, frem for bare at ville arbejde nærmest som slaver for godsejeren, sådan som deres forældre og de fleste af områdets voksne gør i øjeblikket.
