2

12-årige Marcon Condori er stolt af at blive belønnet med en økonomisk bonus for sin indsats i skolen. Bonussen stammer fra de indtægter fra salg af gas, som Bolivias præsident har sat turbo på og blandt andet øremærket til skolebørnene. Foto: Stephan Gamillscheg, IBIS

Gas er godt for børn i Bolivia

Bolivia. Ved at øge indtægterne fra gas har landet fået råd til at investere mere i undervisning.

Del artikel

Galleri

2

Andre Kategorier

Pengene fosser ind i statskassen i Bolivia. Det har de gjort siden 2006, hvor en effektiv skattelovgivning satte en prop i det hul, der tidligere betød, at de fleste penge fulgte med ud af landet, når store virksomheder eksporterede Bolivias gas og mineraler.

Siden kapitalflugten effektivt blev bremset med den nye lov, er indtægterne alene fra gasudvinding steget fra under 600 mio. dollar i 2004 til 5 mia. dollar i 2013.

Med et statsbudget vendt fra negativt til positivt er der nu langt flere penge til uddannelse, sundhed, veje og pensioner.

Blandt andet tilfører regeringen i dag mere end dobbelt så mange penge til uddannelse som i 2005. En stor del går til løn til en stadig større og dygtigere lærerstand, mens en anden del er særligt rettet mod landets fattige familier. For hvert skoleår barnet gennemfører, får familien en bonus, der kan bruges til at betale blyanter, bøger og den pligtige skoleuniform.

Ifølge en ny rapport fra FN’s økonomiske kommission for Latinamerika, ECLA, betyder det blandt andet, at frafaldet er reduceret til en tredjedel – til nu kun to procent pr. år.

Ved at beskatte udvinding af råstoffer er Bolivia godt på vej til at blive økonomisk uafhængig, og måske kan den bolivianske model vise vejen for andre udviklingslande med naturressourcer.

Relaterede Nyheder