Har du styr på din viden om Afrika?

“Vidste du, at der hver femte dag bliver en hvid mand dræbt i Sydafrika, og at kun hver tredje barn på kontinentet starter i skole?” I så fald skal du måske – lige som mange andre – tjekke din viden om Afrika efter i sømmene. De to ovenstående udsagn har nemlig én ting til fælles: Ingen af dem er sande.

Svært at skelne: fiktion eller fakta?

Nyheder og informationer flyder konstant via internettet og især de sociale medier – men ironisk nok betyder de massive mængder af hurtig information også, at det kan være svært at skelne fakta fra fejlinformation – især når det handler om Afrika. I USA har såkaldt ”fact checking” i flere år været populært; uafhængige journalistiske medier som for eksempel Politifact kontrollerer, om de tal og fakta, som især politikere ofte slynger om sig, rent faktisk holder vand. Herhjemme er genren også kendt fra DR’s Detektor i radio og på tv.

Nu prøver reseachere og journalister på hjemmesiden Africa Check at gøre de populære fakta-kontroltjenester i Vesten kunsten efter. De vil tjekke de mange fakta og fejl om Afrika, der alt for ofte får lov at florere frit – både i de afrikanske og vestlige medier.

”Når folk ikke kan stille andre til regnskab for deres udtalelser, og når politik basereres på misinformation, så kan et samfund ikke fungere”, forklarer Peter Cunliffe-Jones, der er journalist og manden bag hjemmesiden Africa Check.

Andet end stammekrig

Ifølge Cunliffe-Jones har Africa Check derfor en vigtig opgave foran sig, men også en ganske stor opgave: Den spænder fra at punktere Vestens klichéflydte forestillinger om Afrika som et kontinent befolket af stammekrigere til lokalt at kontrollere offentlige udsagn fra tjenestemænd i afrikanske stater, hvor data ofte er mangelfulde og pålidelighed lige så.

”Vores ultimative mål er, at fakta-tjek bliver en fuldstændig naturlig del af kulturen og medierne over hele Afrika. Det er selvfølgelig et langt sejt træk, for vi taler om et stort kontinent, hvor der florerer mange myter. Både i og uden for Afrika”, fortæller Peter Cunliffe-Jones til Verdens Bedste Nyheder.

Fejlinformation er farligt

Det er ikke blot for at bekæmpe fordomme, at Africa Check vil luge ud i skoven af fejlinformation. Misledende information kan også få alvorlige konsekvenser. Dette oplevede Peter Cunliffe-Jones selv, da han i 2003 arbejdede i Nigeria.

”Unicef ledte et stor vaccineprogram i et forsøg på at udslette polio i det nordlige Nigeria, hvor sygdommen stadig er endemisk. Men indsatsen blev komplet afsporet, da fremtrædende nigerianske politikere og religiøse ledere hævdede over for lokalbefolkningen, at poliovaccinen var et vestligt plot, der skulle sterilisere muslimer. Denne vildledning medvirkede i høj grad til, at indsatsen for at udrydde polio blev sat mere end et årti tilbage. Fordi samfundets ledere ikke blev holdt ansvarlige for deres påstande”, fortæller Peter Cunliffe-Jones.

“Fupnummeret” ebola

Det nuværende udbrud af ebola i Vestafrika illustrerer også ganske tydeligt, at rygter og fejlinformation – uanset om de er tilsigtede eller ej – kan blive et spørgsmål om liv eller død. I Liberia, Guinea og Sierra Leone var mange mennesker i første omgang overbeviste om, at ebola-udbruddet var et fupnummer skabt af deres regeringer for at plyndre offentlige kasser. Advarslerne fra de offentlige sundhedsmyndigheder blev derfor i stor stil ignoreret.

”Til gengæld oplevede vi for nyligt, at et potentielt meget skadeligt rygte i Nigeria hurtigt blev manet til jorden af myndigheder og medier. Et råd om, at varm saltvand kan gøre dig immun over for Ebola begyndte at sprede sig især online. Men her vandt fakta altså over fiktion, inden der skete omfattende skade. Det viser, at mennesker har brug for god information for at kunne træffe gode beslutninger”, fortæller Peter Cunliffe-Jones.