Molslaboratoriets rewildingprojekt udgør 120 hektar, hvor kvæg og heste lever vildt bag det indhegnede område. Foto: Naturhistorisk Museum Århus.
Kan vi ”rewilde” os ud af biodiversitetskrisen?
Det bliver mere og mere populært at sætte store dyr ud i naturen igen. De genskaber økosystemer og manglende biodiversitet.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Dyrevelfærd, Natur, Truede dyr
Fænomenet hedder rewilding. Det handler om at gøre naturen vild igen og genoprette økosystemet ved at sætter store dyr ud, som ikke længere findes i naturen.
”Naturen kan hele sig selv, hvis vi mennesker giver den et skub i den rigtige retning. Og så skal vi ellers passe os selv og lade naturen klare sig selv,” siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Aarhus universitet ved institut for bioscience og forsker i biodiversitet og naturbeskyttelse.
Vi har brug for dyrene
Synet af elefanter i Europa, flodheste i England og fritlevende vildsvin i de danske skove ville nok få de fleste til at spærre øjnene op. Men for bare 30.000 år siden var dyrene en helt naturlig del af landskabet. Og vi skal kun 200 år tilbage, for at store dyr i form af landbrugets heste, grise, køer og får, græssede i kyster, ådale og skove. I dag er verden stort set er tømt for store landlevende pattedyr i naturen, fordi vi mennesker har brugt dem som vores personlige spisekammer, fortæller Rasmus Ejrnæs:
”Vi har næsten udryddet de store dyr fra naturen. Først har vi jaget og derefter erstattet dem med produktionsdyr. Det er en af de helt store grunde til biodiversitetskrisen i dag.”
Men vi har brug for de store dyr i det fri, som i millioner af år har været en naturlig del af vores økosystemer og udfyldt nogle meget vigtige funktioner. De store dyr gnaver buske, holder græsset nede og deres tilstedeværelse skaber den variation i landskabet, som er grundlag for biodiversiteten og andre dyrs levesteder.
”Ud fra et tusindårigt eller endda millionårigt perspektiv, så har planeten aldrig fungeret uden de store dyr i vores økosystemer. Så vi er i en helt usædvanlig situation i dag,” siger Rasmus Ejrnæs, som frygter, at det vil være risikabelt for vores økosystemer uden de store dyr.
How to ”rewild”?
Rewilding er en moderne betegnelse for vild naturforvaltning, som for eksempel har fungeret i Sydafrika siden 60’erne. De sidste 10-15 år er rewilding blevet mere udbredt i Europa, og ifølge Rasmus Ejrnæs er rewildinginitiativer steget stærkt de seneste 5 år. Det er forskelligt, hvilke dyr man sætter ud på tværs af kloden – men som regel er det arter, der tidligere har levet i naturen. I Danmark har vi for eksempel genudsat hest, okse, vildsvin, bison, elg og bæver.
En af rewildingens store udfordringer er, at vi ikke længere kan tolerere dyrene i det fri, og er nødt til at lave indhegnede naturreservater. Rasmus Ejrnæs er begejstret for projekterne, men mener, at Danmark bør lave større naturreservater, end dem vi har planlagt, så vi kan udsætte alle de dyr, som er relevante for vores natur:
”Ambitionen bør være at lave rigtige vilde økosystemer, hvor dyrene sættes fri og lever deres eget liv. Vi mennesker har en ide om, at vi er ansvarlige for, at dyrene ikke dør af sult eller svækkelse. Men vi bør acceptere, at vi har givet dem et frit og naturligt liv og derfor skal blande os udenom og lade dem leve og dø i fred.”
Selvom rewilding stadig er i sin spæde start mange steder på kloden, er Rasmus Ejrnæs yderst optimistisk for fremtiden:
”Der er så mange håbløse projekter i verden, men rewildingprojektet er en fest. At give plads til biodiversitet og vild natur er en så smuk og positiv fortælling, som er forbundet med så meget liv, håb og glæde, at jeg er sikker på, at rewilding vil vinde.”