Kortbølgeradioer advarer om naturkatastrofer i Guatemala
I Guatemalas svært tilgængelige bjergegne er befolkningen udsat for naturens luner. Orkaner og voldsomme regnskyl kan være livsfarlige på grund af jordskred og oversvømmelser. Men solcelledrevne kortbølgeradioer kan varsle om uvejr og redde liv.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Latinamerika
Den lille mayalandsby Chaxá ligger gemt godt væk inde i de subtropiske tågeskove i Guatemalas Quiché provins. Vil man dertil, må man køre ad uvejsomme veje i jeep og derefter gå eller ride af stejle bjergstier i flere timer.
40-årige Andrés Brito Chel har boet hele sit liv i den lille mayalandsby, og han beretter, at folk er yderst sårbare i tilfælde af voldsomt uvejr, da jordskred kan afskære dem fuldstændig fra omverdenen. I 2010 døde i hundredvis af mennesker i Guatemalas bjerge under jordskred på grund af regn.
For at skabe et hurtigt alarmberedskab har den danske udviklingsorganisation IBIS i samarbejde med det mellemamerikanske netværk af miljøorganisationer ”Sustainability Watch” doneret solcelledrevne kortbølgeradioer og lastbilbatterier til Chaxá og andre isolerede lokalsamfund i bjergområdet. Batterierne lades op af solen, og radioen fungerer dermed også i skyet vejr og om natten.
”Projektet har sørget for et tidligt alarmberedskab. Med en kortbølgeradio kan vi kontakte hospitalet i den større by Nebaj. De sender os vejrudsigter, så vi kan tage forholdsregler, og vi kan bede dem om hjælp i nødstilfælde. Også når folk er alvorligt syge. Så radioen kan redde liv,” forklarer Andrés Brito Chel.
Projekt med perspektiv
”Det er nemt at kopiere projektet i andre fattige landsbyer uden energi. Vi har koordineret alarmberedskabet med de guatemalanske myndigheder, som er specialiseret i naturkatastrofer, så man bedre kan forebygge klimaskader og få akut hjælp,” uddyber IBIS’ klimarådgiver, Marial Isabel Olazábal Prera.
En radio løser dog ikke alt. Derfor har IBIS bidraget til kurser, så befolkningen uddannes i at forebygge klimakatastrofer, lave bæredygtigt landbrug og udøve miljøbeskyttelse.
”Projektet har lært folk at beskytte træerne og plante levende hegn for både at forebygge erosion og holde på næringsstofferne i landbrugsjorden. Min egen jord var ufrugtbar, men nu er den forbedret,” afslutter Andrés Brito Chel.