Kunst i skolen giver glade børn

Støvet og varmen rammer tungt i ansigtet ved ankomsten til den lille migrant-landsby, Benegema. Vi er ved Amazonas-byen Pucallpa i det østlige Peru. Lokalerne i landsbyens skole er simple, men væggene er kreativt pyntede med tegninger, vævede traditionelle Shipiwo-tekstiler og smykker.

En storsmilende dreng viser stolt en stof-bog frem. Drengen er Willy Johnny Lopez eller Roniño, som han hedder på Shipiwo-sproget.

Han læser koncentreret højt fra bogen, som han har lavet sammen med sine klassekammerater. Den er fyldt med Shipiwo-myter. En handler om tigeren og regnen. En anden om en mand, der har mange børn og efterlader et af dem ude i skoven.

”Jeg kan godt lide at lave historier, for det er jo en del af vores kultur,” fortæller Roniño.

Kulturen og børnene vækkes til live

Myte-bogen er en af mange kreative aktiviteter, der er kommet i stand gennem et IBIS-projekt, som bliver ført ud i livet sammen med den peruanske ngo, Warmayllu. Projektet handler om uddannelse, der gennem kunst tager udgangspunkt i det enkelte barns kulturelle identitet. Det sker ved at inddrage familien, landsbyen, naturen, jorden, himlen, planterne og dyrene i undervisningen.

Gennem IBIS-projektet har børnene syet tekstiler med traditionelle Shipiwo-symboler. Det amazoniske Shipiwo-folk er kendt i hele Peru for deres kunst. Foto: Lise Josefsen Hermann

Petronila Franco Marquez er lærer i Roniños klasse. Hun har især arbejdet med Shipiwo-sange, tekstiler og teater som en del af projektet.

”Børnene deltager meget interesserede. Vi har ikke arbejdet med den slags tidligere. Vores kultur var nærmest faldet i søvn. Men børnene er nu vågne, og den lagrede interesse for deres kultur er blevet frigjort,” fortæller Petronila Franco Marquez.

Kunst bryder traditionerne

Uddannelsessystemet i Peru er ekstremt traditionelt og ikke rettet mod oprindelige folk. Undervisningen foregår normalt på spansk – også for børn med indianske modersmål. Det meste er udenadslære, og eleverne er bange for læreren.

Uddannelse gennem kunst bryder den tendens:

”Projektet gav lærerne et skub til at forlade klasselokalet og se landsbyen som en del af skolen.

Lærerne fortsætter arbejdet med kunst i skolen, selvom projektet er slut. De har set, at børnene lærer meget mere og er gladere i skolen,” fortæller Mariska Von Dafsen, leder af Warmayllu.

Og det er nødvendigt at gøre et arbejde for at redde Shipiwo-kulturen, fortæller Roniños lærer:

”Dem, der kommer fra landet til byen, er flove over, hvem de er. De forsøger at glemme deres kultur. Jeg er lykkelig over at være Shipiwo. Det fortæller jeg altid mine børn i skolen. Vi skal huske at værdsætte, hvem vi er og vores kultur,” afslutter Petronila Franco Marquez.