Lykketoft: Nu sikrer vi fremtiden – eller ødelægger den
Fremtiden bliver ustabilitet og store flygtningestrømme. Med mindre vi straks skaber mere økonomisk lighed og bæredygtighed, mener kommende formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft.
Del artikel
Kort om Mogens Lykketoft
– Lykketoft er født d. 9. januar 1946 i København og uddannet cand.polit i 1971.
– Er gift med journalist Mette Holm. Har desuden været gift med tidligere kulturminister Jytte Hilden (S).
– Har været medlem af Folketinget siden 1981.
– Har haft en række ministerposter gennem årerne, blandt andet finansminister og udenrigsminister (S).
– Var formand for Socialdemokratiet fra 2002-2005.
– Har været formand for Folketinget fra 2011-nu.
– Har skrevet en række bøger, blandt andet om Kina og Burma/Myanmar.
Der er store sager på spil, når regeringslederne mødes til FN’s generalforsamling i september. De skal på mange måder afgøre verdens fremtid. Også derfor er det nødvendigt, at diverse forhandlinger glider smertefrit. Og det bliver Lykketofts opgave – han skal som den første dansker nogensinde lede det store topmøde.
Det er ikke kun FN’s 70 års jubilæum, der gør netop denne generalforsamling til en skelsættende begivenhed i verdenshistorien. Den kommende formand skal styre slagets gang, når de nuværende otte 2015 Mål skal erstattes af en række nye verdensmål, der definerer, i hvilken retning verden skal bevæge sig frem til 2030. Hvad skal vi prioritere og hvad skal vi droppe?
”De nye mål bliver det bliver det helt store og kommer til at fylde hele året. Vi skal skabe økonomisk udvikling, som især gavner de fattigste. Men vi er også nødt til at omfordele de værdier, der allerede er. Ellers nytter det ikke noget. ”, fortæller Lykketoft.
Bæredygtighed betyder alt
Det er ikke kun lyst til at lege filantroper, der skal motivere de rige lande til at sætte klima og bæredygtighed på dagsordenen. For godt nok rammer klimaforandringer lige nu de fattigste i udviklingslandene hårdest, men ifølge Lykketoft må vi se i øjnene, at vi alle bor på den samme klode.
”Jeg tror sagtens, at man kan få gjort det mere begribeligt for folk, at det hele hænger sammen, og at klimadiskussionen i virkeligheden er i vores egen interesse. Især i takt med, at vi slet ikke kan håndtere de folkevandringer, som det udløser. Nu kan vi jo bare se, hvor svært vi har haft ved at håndtere 50 millioner flygtninge på en anstændig måde – hvad så med 500 millioner klimaflygtninge? Vi kan ikke regne med, at vores børn og børnebørn kommer til at leve i en fredelig verden, hvis ikke vi gør noget ved klimaet og uligheden. Verden er grundlæggende ustabil. Den er socialt ustabil på grund af den ekstreme ulighed mellem landene og inden for landene – og den er miljømæssigt ustabil på grund af forbrugsmønstrene og produktionsmønstrene, ” siger han.
Lykketoft mener, at hele mønsteret for produktion og forbrug skal være radikalt anderledes bæredygtigt i nær fremtid. Ellers er og bliver kampen om klodens goder et nulsums-spil.
”Vi mennesker er nu tre gange så mange, som da jeg blev født. Og vi bruger så meget af jordens ressourcer, at det er fuldstændig urealistisk – uanset teknologisk fremgang – at alle i den tredje verden kan få en levevis lig vores, uden at vi begynder at tænke på en anden måde. Der er ingen tvivl om, at teknologien vil give os løsninger, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os. Men vi skal have bremset op, inden vi får skabt nogle irreversible tilstande. Inden vi får sat noget i gang, som kun kan blive værre. Derfor må folk blive mere bevidste om, at vi skal til at leve på en anden måde”.
“En af verdens sygdomme”
Hidtil har halvering af ekstrem fattigdom, bekæmpelse af sygdomme som HIV og malaria, samt uddannelse til alle, været blandt 2015 Målene. Og flere af målene er faktisk blevet indfriet. Nu er det tid til at sætte nye mål. For selv om det er positivt, at færre i verden går sultne i seng end for få årtier siden, så er fordelingen af værdier skæv som aldrig før. For nyligt udgav den internationale NGO Oxfam en rapport, der viser, at de 85 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget, som klodens fattigste 3,5 milliarder må deles om.
”Dagsordenen er ved at ændre sig. Det med den økonomiske ulighed er ved at blive et problem, som mange flere kan se, er en af verdens sygdomme. Problemerne med skatteunddragelse er omsider blevet taget op. De store virksomheder skal betale skat og ikke rejse til Cayman Islands, ” siger Lykketoft.
Skrækscenariet COP15
Lykketofts rolle som formand ved den kommende generalforsamling er både blevet beskrevet som ”konfliktknuser” og ”fødselshjælper”. Mange håber nemlig, at topmødet kan gå over i historien som et vendepunkt for vores klode – men frygten for fiasko lurer også i baggrunden. Det er nemlig ikke uden fortilfælde, at et politisk topmøde smuldrer. Det skete for eksempel ved COP15 i København i 2009.
”Det værste der kan ske, er i virkeligheden det, der skete under COP15. Man havde en vældig god politisk diskussion, men da der så ikke blev truffet nogen særlige beslutninger, var det som om det hele fes ud. Gassen gik af ballonen, folk begyndte at snakke om alt muligt andet og ’så skulle det nok gå med det der klima’. Det bliver helt afgørende, at vi nu kan holde diskussionen kørende og dermed presse politikerne. Politikere reagerer jo heldigvis på folkeligt pres. Og det pres har været for svagt. Der har været andre ting, der har sat sig på toppen af dagsordenen. Finanskrise, arbejdsløshed, eurokrise, gældsproblemer, flygtningeproblemer, konflikter i Mellemøsten, Ukraine, osv. Det har betydet, at de helt overordnede udfordringer er gledet i baggrunden. Det er jo som om, at politikere ikke kan håndtere mere end højst to problemer ad gangen, ” fortæller Lykketoft om den store opgave, der venter ham.
