Markskoler giver 3 mio. fattige mere mad

Samtidig har markskolerne skabt grundlaget for en gradvis forbedring af kvindernes position i familierne og samfundet. I 2006 gik det danske landbrugsprogram i Bangladesh ind i sin anden fase, hvor Danida valgte at fokusere på oprettelse af såkaldte markskoler. Det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning.

For i perioden frem til 2011 havde over 800.000 fattige bønder deltaget i det dansk-støttede projekt, og resultaterne har været opsigtsvækkende: Både deltagerne selv og deres nærmeste familie – i alt over 3 millioner fattige mennesker – har opnået en betydelig og varig forbedring af deres livsvilkår som direkte effekt af markskole-indsatsen.

Deltagerne i skoleforløbene – primært småbønder med ingen eller kun en smule jord – har i gennemsnit fået en stigning i familiens årsindkomst på hele 38 procent, og størst har forbedringen været blandt de fattigste bønder.

Markskole-deltagerne har fået konkret viden om bedre dyrknings-, produktions- og afsætningsmetoder, som har gjort dem i stand til at sælge flere afgrøder, flere dambrugsfisk og flere kyllinger end før. Men som en vigtig sidegevinst har undersøgelser vist, at erfaringerne fra markskolerne også har spredt sig til naboer, slægt og venner, så mange flere er begyndt at tage nogle af de nye metoder i brug og også har oplevet fremgang. Hvor mange, det drejer sig om, er umuligt at tælle op, men skolerne har sat en ny udvikling i gang, der spreder sig som ringe i vandet.

Bedre mad og bedre sundhed

En anden sidegevinst af markskolerne er, at de også har ført til en generelt højere beskæftigelse. Den øgede indtjening har nemlig givet nogle af bønderne fra markskolerne mulighed for at opkøbe mere jord og ansætte daglejere som medhjælpere.

Derudover er sundhedstilstanden blevet forbedret. En uafhængig evaluering viser, at risikoen for, at en bondefamilie bliver ramt af perioder med knaphed på mad er næsten halveret. Samtidig spiser familierne nu mere varieret og får derfor de nødvendige mineraler og vitaminer, der virker som et værn mod fejlernæring og sygdomme. Grøntsager, kylling og fisk er oftere på menuen.

Markskolerne fokuserer ikke kun på dyrkning, produktion og salg, men også på for eksempel ernæring. Det har betydet, at kvinderne er blevet opmærksomme på vigtigheden af god køkkenhygiejne. Det har også resulteret i færre sygdomme i familierne, og dermed har husholdningerne fået lavere udgifter til læger og medicin.

Kvinderne får højere status

Landbrugsprogrammets anden fase har særligt lagt vægt på at forbedre situationen for kvinderne i det stærkt mandsdominerede samfund på landet i Bangladesh.

Markskolerne har ikke kunnet vendt op og ned på kvindernes stilling, men en undersøgelse viser alligevel, at indsatsen har skabt forandringer. Over 400.000 af deltagerne i markskolernes undervisning var kvinder. Et udsnit af dem er bagefter blevet spurgt om, hvad deres deltagelse har ført med sig. Flertallet af de interviewede kvinder føler, de har fået større selvtillid og nyder større respekt i familien, efter at de har deltaget i undervisningen, fordi de nu kan bidrage mere til husholdningens indtjening. Det er dog fortsat mændene, der tager de store beslutninger i familien – om bortgiftning, medgift, skilsmisse osv. – ligesom mange kvinder fortsat ikke får lov til for eksempel selv at sælge deres varer på markedet.

Kvinderne ser dog ud til at have fået en lidt højere status, og de bliver i stigende grad taget med på råd, når der skal tages økonomiske og familiemæssige beslutninger. En langsom forandring af kønsrollemønstrene er sat i gang.