Når man bliver hinandens bank

Netværksfinansiering eller crowdfunding er tidens buzz word. Det dækker fx over, når Vera i Vestjylland får en idé til at samle penge ind til at bygge en brønd i en landsby i Venezuela. Hvis nok mennesker i Veras netværk vil støtte idéen økonomisk gennem fx en online pengeindsamling, bliver den realiseret.

Men crowdfunding er også selvorganiserede spare- og lånegrupper, som den danske organisation Cykler til Senegal har iværksat i samarbejde med bondebevægelsen COLUFIFA, der siden 1974 har forsøgt at organisere landsbyerne i Casamance i det sydlige Senegal.

For langt til banken

Da de to organisationer introducerede spare-lånesystemet for fire år siden, så nogle af kvinderne straks muligheder for at tjene penge ved at skaffe dagligvarer til landsbyen og oprette små forretninger.

”Beboerne i området er fattige og lever af husdyrbrug og de afgrøder, der dyrkes i regntiden, og der er over 15 km ad hullede jordveje til det ugentlige marked,” siger Lone Frederiksen, talskvinde for Cykler til Senegal.

”Kvinderne startede for mange år siden med at optage mikrolån i banken, men de fandt ud af, at det var svært at låne penge til små projekter som købmandsforretninger og salg,” siger hun.

Lone Frederiksen har flere gange besøgt kvinderne, som sekretæren en gang om måneden indkalder til møde i landsbyen. Her udgør en række kalabasser i midten kvindernes fælleskonti og administration.

I den første krukke lægger de tilbagebetalingen af deres sidste lån plus renter. En anden kalabas fungerer som bødekasse i tilfælde af, at man kommer for sent eller ikke tilbagebetaler sit lån i tide. Derudover lægger man lidt i en krukke til sekretærens administration og i en krukke til uforudsete udgifter, som man kan låne af, hvis man fx bliver syg og er uden indkomst.

Økonomisk sikkerhed

Hvis der ikke er budget til alles forretningsønsker, diskuterer kvinderne, hvem der kan låne penge denne gang, og hvem der må vente til næste måned. Kvinderne låner ikke samme beløb, men typisk et sted mellem 100-500kr i startkapital til deres lille forretning.

Det gælder Fatou Guèye, som låner ca. 400kr om måneden. For dem rejser hun 100 km ud til kysten, hvor hun køber tørfisk og andre varer, som hun sælger hjemme i sin lille butik. Det giver hende et overskud på 80kr om måneden, som hun bruger til at købe høns, får og geder.

”Dyrene er et socialt sikkerhedsnet for hende, som kan sælges igen, når der er akut behov for penge, fx når børnene starter i skole, og der skal købes skolebøger,” siger Lone Frederiksen.

Det økonomiske spare-lånefælleskab kører nu helt af sig selv i den lille landsby, og den oprindelige startkapital, den danske organisation skød i projektet, har nu spredt sig til fem andre landsbysamfund. Og generelt er resultaterne af lignende spare-låne-initiativer ikke til at tage fejl af.

Et studie af 23 landsbyer i det nordlige Malawi, som Rockwool-fonden sidste år gennemførte, viste, at crowdfunding-initiativer forbedrede familiernes fødevaresikkerhed og mulighed for at spare op. Initiativerne førte på sigt til indkomststigninger og private investeringer i landbruget. Lignende initiativer fra Ghana, Mali and Uganda bekræfter denne tendens.