Ny klageinstans sikrer rettigheder for millioner af mennesker
10 lande har nu tilsluttet sig en ny protokol, der sikrer en klageinstans for borgerne, hvis deres økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder bliver overtrådt.
Del artikel
Protokol
Link: Læs mere om protokollen
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Kultur, Økonomi, Politik, Rettigheder
I alt har 42 lande udtrykt intentioner om at tilslutte sig protokollen.
Mennesker, der får krænket deres ret til vand, uddannelse eller lægehjælp – deres såkaldte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder – har nu fået en ny rute til retfærdighed.
Med en ny FN-klagemekanisme kan disse mennesker få deres klage behandlet af et uafhængigt, internationalt panel af eksperter, hvis deres egne myndigheder ikke hjælper dem.
10 lande har undertegnet protokollen, men Amnesty arbejder for at langt flere lande forpligter sig til den. Protokollen er nemlig kun juridisk bindende for de lande, der har undertegnet den.
I alt har 42 lande har underskrevet protokollen, men mangler fortsat at skrive den ind i deres lovgivning, så den træder formelt i kraft.
De fattige får en stemme
Hidtil har det været meget vanskeligt for mennesker, der f.eks. oplever at myndighederne river deres hus ned uden varsel, at få deres klagesager behandlet.
I 2009 blev mere end 13.000 mennesker smidt ud af deres hjem i Nigeria, da en lokal regering ignorerede en domstols beslutning og ødelagde et helt boligområde.
I Slovenien nægter myndighederne at hjælpe de mange roma-familier, der lever uden rindende vand og toiletter i lejre i udkanten af byerne.
I USA formår regeringen ikke at sikre alle kvinder lige adgang til hjælp fra læger eller jordmødre under graviditeten, hvilket reducerer deres chancer for en vellykket graviditet og fødsel.
Protokollen giver de fattige en stemme.
”Protokollen er et vigtigt redskab for mennesker, særligt for de fattige, så de kan holde deres regeringer til ansvar for deres rettigheder. Uden protokollen kan krænkelserne ske straffrit,” siger Salil Shetty, generalsekretær i Amnesty International.
En anden positiv konsekvens ved det nye klagesystem er, at panelets beslutninger sandsynligvis vil smitte af på de enkelte landes lovgivning.