Foto: Rainforest Network
Papirgigant stopper med afskovning
En af verdens største papirproducenter giver Indonesiens skove et pusterum
Del artikel
Læs mere i artiklen
Andre Kategorier
Regioner: Asien
Temaer: Natur, Produktion
Verdens tredjestørste papirproducent, Asia Pulp and Paper Group, har besluttet sig for ikke at rydde mere af Indonesiens regnskov. I stedet skal tømmeret til virksomhedens papirproduktion komme fra etablerede træplantager. Formålet er at stoppe rydningen af den tilbageværende oprindelige indonesiske regnskov.
Asia Pulp and Paper Grouop har udarbejdet en ’code of conduct’ med en række spilleregler, der kræves overholdt af virksomhedens underleverandører, hvis de fortsat ønsker at levere tømmer til Asia Pulp and Paper Group. Et af de vigtigste punker er, at underleverandørerne forpligter sig til kun at levere træ fra plantager og at disse plantager ikke må oprettes gennem rydning af eksisterende regnskov.
Afskovningen af de indonesiske regnskove vedbliver imidlertid med at være et stort problem både for det truede dyreliv og lokalbefolkningen, der mister deres levegrundlag, når skoven forsvinder. I 1960 var 80 procent af Indonesien dækket af primær regnskov – nu er under halvdelen af skovdækket tilbage. Regnskoven på øen Java er stort set udryddet, og ifølge Rainforest Action Network vil regnskoven på Sumatra være væk om 20 år, hvis afskovningen fortsætter i samme tempo som nu.