Rwanda brødføder sig selv

”Mit høstudbytte plejede at være meget lille. Som regel var udbyttet så lille, at jeg ikke havde nok til at sælge på markedet. Der var kun lige nok til familiens forbrug. Men efter der blev lavet risterraser, har jeg haft en meget god høst og endda nok til at sælge på markedet. Før boede vi i halvfærdigt hus, men takket være salg af kartofler på markedet har vi fået råd til at bygge huset færdig”, forklarer Colette Nyianeza.

Hun er en af de mange bønder i Rwanda, som de senere år har fået forbedret levestandarden. Det er sket som følge af Rwandas regerings og NGO’ers fokus på at skabe et mere effektivt, men samtidigt mere bæredygtigt landbrug i Rwanda.

Dette fokus har betydet, at Rwanda er selvforsynende med mad og har været det siden 2010. Landet behøver ikke længere importere ris og andre basale fødevarer.

For et land som Rwanda uden havne, har det en stor betydning. De nærmeste havnebyer er Mombassa i Kenya og Dar-es-Saleem i Tanzania. På grund af transport og toldomkostninger betaler Rwanda 70% mere end nabolandene med adgang til havet for at importere fødevarer. Mindre import er lig med færre udgifter for Rwanda, og flere penge til at bruge på sundhed, uddannelse og andre områder.

Det store fald i importen af fødevarer skyldes først og fremmest den bedre udnyttelse af landbrugsjorden, der har gjort det muligt for bønderne at høste flere afgrøder på den samme jord. I det tætbefolkede Rwanda er landbrugsjorden en meget begrænset ressource, og det gælder derfor om at udnytte jorden bedst muligt.

Højere afkast

Anlæggelsen af risterraser er én af måderne til at udnytte jorden mere effektivt, for dyrkning i risterraser er både en god udnyttelse af de mange bakker og bjergsider som landskabet i Rwanda består af, og dyrkningen giver et højere afkast end traditionel dyrkning. Samtidig sikrer denne form for dyrkning jordbundslaget, der ikke eroderer væk. Miljøet har også gavn af den bedre udnyttelse af jorden. Jo bedre udnyttelse af den eksisterende landbrugsjorde, desto mindre grund er der til at fælde skov eller inddrage andre naturområder som ny landbrugsjord.

De forbedrede dyrkningsmetoder har haft stor effekt for både Rwanda og den enkelte bonde. Rwanda har været i stand til at droppe import og i stedet satse på eksport af fødevarer. Fra 2008 til 2011 steg Rwandas eksport af fødevarer med 46%. De bønder, der har været inddraget i initiativerne omkring mere effektiv dyrkning, har fået flere penge mellem hænderne. De er i gennemsnit gået fra en årsindtægt på 73.000 Rwanda Franc til at tjene 156.000 Rwanda Franc om året. De nye dyrkningsmetoder har med andre ord både haft en positiv indflydelse på Rwandas samlede økonomi og på de enkelte bønders levestandard. Fremgangen er endda opnået uden at påvirke naturen negativt.