Analyse: Spind guld på verdens unge

1,8 milliarder. Så mange børn og unge mellem 10 og 24 år er der i verden i disse år. Aldrig før har det tal ligget så højt. I de 48 mindst udviklede lande udgør andelen af 10-24 årige 32 pct. af befolkningen. I Danmark er den tilsvarende andel af unge 19 pct.

Netop de mange unge udgør en unik mulighed for at løfte de fattigste lande ud af fattigdom. Det skriver FN’s Befolkningsfond, UNFPA, i sin seneste årlige rapport, der gør status over klodens befolkning. Rapporten slår fast, at måden hvorpå verden møder den store gruppe af unges behov for fremtiden og giver dem adgang til at få opfyldt deres rettigheder, vil definere vores fælles fremtid.

Befolkningsfonden konkluderer, at hvis udviklingslandene i Afrika syd for Sahara laver de rigtige investeringer i menneskelige ressourcer og satser på muligheder for unge, kan det udløse en kombineret økonomisk gevinst – eller demografisk dividende – anslået til tre billioner kroner om året de næste 30 år.

Færre børn, flerre ressourcer

Når andelen af de 15-64 årige stiger i forhold til andelen af børn og ældre, som skal forsørges, gennemgår et land en såkaldt befolkningstransition. Det er resultatet af et skift fra høj fødselsrate og høj dødelighed til en lav fødselsrate og en lav dødelighed.

Det tager typisk flere generationer, hvor forbedrede levevilkår blandt andet resulterer i, at flere børn overlever, hvilket medfører, at mødre føder færre børn, som derfor bidrager til en ændret befolkningssammensætning.

Færre børn betyder ofte flere ressourcer til at investere til gavn for familiens økonomi. Når en mindre del af befolkningen skal forsørges, er der råd til vækst i økonomien – noget tigerøkonomierne i Asien allerede har vist. De asiatiske lande, der i årene 1965-1995 formåede at udnytte befolkningsdividenden, fik en gennemsnitlig vækstrate på seks pct. årligt ifølge FN’s Befolkningsfond.

Sydkorea gik foran

I 1950’erne havde Sydkorea eksempelvis omkring 20 millioner indbyggere og et bnp pr. person på knap 6.000 kr. Sydkorea valgte at investere omfattende i uddannelse, sundhed og adgang til prævention, hvilket betød, at fødselsraten faldt.

Efter disse investeringer stod Sydkorea forholdsvis hurtigt i en situation, hvor befolkningen i den arbejdsduelige alder havde relativt få ældre og børn at forsørge, og hvor der blev frigivet ressourcer til at starte og udvide virksomheder, til at udbygge infrastrukturen og til at investere i produktion, som samlet set bidrog til økonomisk vækst. Det betød, at Sydkoreas bnp pr. person sidste år var godt 155.000 kr.

Historien gentager sig i Afrika

Den demografiske udvikling, som Asien har oplevet siden 1950’erne gentager sig nu i Afrika. Hvor der i Asien i øjeblikket er 2,4 arbejdsduelige personer for hvert barn og ældre, der skal forsørges, er det tilsvarende tal for Afrika syd for Sahara 1,2.

Studier fra Harvard School of Public Health og British Council viser, at øgede investeringer i menneskelige og sociale ressourcer kunne give et land som Nigeria en stigning i bnp på to procentpoint, hvilket ville løfte 2,3 millioner mennesker ud af fattigdom.

Samtidig konkluderer en rapport fra World Economic Forum, at Nigerias BNP kan vokse med 29 pct. inden 2030 som et resultat af demografiske forandringer og en stigning i den forventede levealder.

Prævention giver muligheder

For at opnå det maksimale udbytte må regeringer – ikke mindst i udviklingslandene – dog sikre, at de unge er sunde og raske og er klædt på til at varetage jobs og selv skabe nye indtægtsmuligheder. Det kræver, at de prioriterer investeringer i menneskelig kapital og giver unge muligheden for at være økonomiske og sociale katalysatorer.

Det kræver igen målrettede investeringer i uddannelse og sundhed – herunder også seksualundervisning og adgang til moderne prævention, så unge undgår f.eks. hiv/aids og uønskede graviditeter.

Der er mange konkrete eksempler på, hvordan lande arbejder på at ruste unge til voksenlivet.

Det vestafrikanske land Niger har etableret 50 centre, der specifikt henvender sig til unge mænd, med tilbud om uddannelse i at kunne give andre unge information om prævention gennem en telefonisk “hot line” og kondomautomater. Det har styrket de unges rettigheder og sundhed.

I Uganda lærer de unge, der er i gang med en faglig uddannelse, også hvordan man beskytter sig mod seksuelt overførte sygsomme og uønskede graviditeter. I Kenya er der initiativer, der får unge piger, som er droppet ud af skolen på grund af graviditet, tilbage på skolebænken.

Pigerne skal med

FN-rapporten peger på, at 9 ud af 10 unge bor i udviklingslande, og argumenterer for, at det er sandsynligt, at der aldrig igen vil være så stort et potentiale for økonomiske og sociale fremskridt som netop nu. Ikke mindst fordi de mange unge piger udgør et uudnyttet potentiale.

Globalt er fødselstallet faldet fra et gennemsnit på seks børn pr. kvinde i 1950’erne til i dag omkring 2.5 barn pr. kvinde. Men der er i øjeblikket 222 millioner piger og kvinder i udviklingslandene, der i dag ikke har adgang til moderne prævention. Derfor får de flere børn, end de ønsker, hvilket har indflydelse på pigers mulighed for at få lønnede jobs og være produktive i den formelle sektor.

Hver tredje pige i udviklingslandene (med undtagelse af Kina) bliver i dag giftet væk, inden hun fylder 18 år. Ægteskab betyder typisk, at pigen forlader skolen og ikke får opfyldt retten til uddannelse og samtidig reducerer sine livsmuligheder.

600 millioner unge piger lever i øjeblikket under vilkår, der gør, at de ikke har mulighed for at bidrage til hverken udvikling eller økonomi. Det er en krænkelse af pigernes rettigheder, og det er en kæmpemæssig økonomisk ressource, som ikke bliver udnyttet.

Invester i de unge

Det siger sig selv, at potentialerne, der ligger i den aktuelle befolkningssammensætning kun kommer til sin ret, hvis borgerne i den arbejdsdygtige alder rent faktisk får mulighed for at få et arbejde.

Alt for mange er underbeskæftigede eller slet og ret arbejdsløse, fremhæver befolkningsrapporten – og peger på, at det ikke mindst er de unge, der har svært ved at finde lønnede jobs. I nogle regioner står 60 pct. af de unge uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

120 millioner ”nye” unge forsøger hvert år at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Men flere og flere af dem støder på en mur af ulighed, diskrimination og eksklusion. To ud af fem arbejdsløse i verden er p.t. unge – et faktum, der sætter forholdet mellem fremtidshåb og realistiske muligheder for netop de unge i udviklingslandene i perspektiv.

Mens rapporten konkluderer, at de seneste årtiers forandring i aldersstrukturer i mange udviklingslande repræsenterer en afgørende chance for at give udviklingsøkonomier et tiltrængt skub fremad, advarer FN-organisationen også om, at de mulige gevinster kan udeblive, hvis der ikke sættes solide økonomiske og politiske initiativer i værk for at bakke de unge op.

Det er en vigtig besked til verdens lande, der i øjeblikket forhandler nye globale udviklingsmål, som skal vedtages på FN’s generalforsamling til september næste år.