Engineer the future: Ingeniører forandrer verden
Ghita Wolf Andreasen, Projektdirektør hos Engineer the future
Verdens Bedste Nyheder gør et vigtigt stykke arbejde med at oplyse næste generation om Verdensmålene. Med læringssitet ’Verdenstimen’ har Verdens Bedste Nyheder skabt et fantastisk site, der giver lærere og andre interesserede mulighed for at hente inspiration til at kunne formidle Verdensmålene over for børn og unge. Ambitionen om at lære næste generation om Verdensmålene deler vi i Engineer the future, hvor vi målrettet arbejder på at styrke børn og unges forståelse for naturvidenskabens og teknologiens betydning for samfund og miljø. Rent vand, grøn energi og bæredygtig industri forudsætter innovativ teknologi og nye naturvidenskabelige løsninger.
Engineer the future og Verdensmålene
Gennem vores skolebesøgsordning Book en ekspert, som er tilgængelig via Verdenstimen, kan lærere booke en ingeniør eller naturvidenskabelig kandidat til at komme ud i klassen og tale om teknologi og naturvidenskab.
Vi håber, at det kan være med til at synliggøre for eleverne, at man med en teknisk og naturvidenskabelige uddannelse kan være med til udvikle de fremtidige løsninger, der på sigt kan skabe en mere bæredygtig verden. Det gælder både i forhold til sikre udviklingen af medicin, der øger sundheden i udsatte områder (Verdensmål 3), sikre rent vand og sanitet (Verdensmål 6), udvikle grønne energiløsninger (Verdensmål 7 og 13), sikre velfungerende infrastruktur (Verdensmål 9), designe og bygge bæredygtige byer (Verdensmål 11) og fremme ansvarlig produktion (Verdensmål 12).
Vi håber, at eleverne motiveres til selv at ville arbejde for en bedre og mere bæredygtig verden, når de gennem Book en ekspert møder nogle af de naturvidenskabelige og tekniske eksperter, der hver dag arbejder på at skabe grønne løsninger og bedre teknologi.