Vi lever længere og bedre i verden

55 procent af danskerne tror, at verden er blevet værre gennem de sidste 20 år ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for Metroxpress. Kun en fjerdedel af danskerne mener, at verden er blevet bedre.

Det er dén fjerdedel, der har fat i den lange ende. Gennem de sidste 20 år er der sket enorme, positive forandringer i hele verden.

”Hvis man kun ser kortsigtet på verdens udvikling, er der altid nye problemer og katastrofer, og de dårlige historier kommer på forsiden. Men hvis man ser på de lange trends i udviklingen, er det klart, at verden er blevet bedre”, siger Camilla Brückner, der er direktør for FN’s Udviklingsprograms nordiske kontor.

Mere end en milliard mennesker er løftet ud af ekstrem fattigdom siden 1990. Børnedødeligheden er mere end halveret for børn under fem år. Fem ud af seks verden over kan nu læse og skrive, og tallet er endnu højere blandt unge. De mindst udviklede nationer tjener næsten tre gange så meget som i 1990. Levealderen er steget over hele verden, og næsten dobbelt så meget i de mindst udviklede lande som gennemsnittet.

De svageste lande udvikler sig hurtigst

FN’s Udviklingsprogram måler hvert år verdens landes udviklingsniveau (se faktaboks).

Det kan ikke overraske, at vestlige lande ligger i top. Men de fattige lande i det østlige Asien og syd for Sahara i Afrika rykker hurtigere op ad stigen end resten af verden. Faktisk udvikler de mindst udviklede lande sig hele 4,6 gange så hurtigt som de mest udviklede lande. Det betyder, at afstanden mellem de rigeste og de fattigste lande bliver mindre. Selv når man medregner, at udviklingen ikke er lige fordelt fra land til land, mellem befolkningsgrupper og køn, går udviklingen hurtigere i de fattigste lande end i de rigeste.

”Udviklingen er aldrig gået så hurtig, som den har gjort de seneste 20 år. Levestandarder og økonomier vokser voldsomt i udviklingslandene, og ikke kun i de største økonomier som Indien og Kina. Flere lande vokser hurtigere end forventet”, siger Camilla Brückner.

Konkrete forbedringer i livskvalitet

Fremskridtene kan lyde helt abstrakte, når man måler dem på et FN-indeks. Men udviklingen dækker over konkrete fremskridt for millioner af mennesker verden over, der lever længere og med mindre sult, sygdom og fattigdom.
Den gennemsnitlige levealder i verden steg med omtrent 5 år mellem 1990-2012. I samme periode steg levealderen i snit cirka 9 år for de mindst udviklede lande – i så forskellige lande som Maldiverne, Etiopien og Cambodia lever befolkningen nu hele 15-17 år længere. Rwanda i det østlige Afrika er den helt store højdespringer, og rwanderne lever nu mere end 30 år længere end i 1990. Da kunne den gennemsnitlige rwander ikke regne med at fejre sin 33-års fødselsdag.

Samtidig kommer ni ud af ti børn i udviklingslandene i dag i skole, og det gælder både piger og drenge. Fem ud af seks mennesker kan i dag læse og skrive mod tre ud af fire i 1990. Det har stor betydning for verdens gode udvikling og for det enkelte menneskes liv.

”De lande, der udvikler sig hurtigst, er de lande, der har investeret i sundhed, social sikkerhed og uddannelse. Der er en helt klar sammenhæng, som har vist sig at være helt central for at sikre både generel udvikling og forbedringer for den enkeltes levestandard”, forklarer Camilla Brückner.

Verden over lever folk bedre. Millioner af flere mennesker får nu nok at spise: Andelen af mennesker, der sulter, er næsten halveret siden 1990. Det er anslået, at Afrika kan brødføde sig selv om 15 år.
Mange flere overlever sygdomme som HIV og malaria. Nye HIV-tilfælde er faldet med næsten 40 procent siden 2000. Omtrent samtidig er udbredelsen af antivirusbehandling mod HIV mere end 32-doblet i udviklingslandene. I samme periode, mellem 2000 og 2013, er mere end 6 millioner malariadødsfald undgået ved hjælp af malariamedicin, myggenet og ved at dræne malariamyggens levesteder.

Ekstrem fattigdom mere end halveret

Den globale fattigdom er faldet voldsomt, og mange millioner mennesker har nu flere penge mellem hænderne i hverdagen. Andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom – hvor man lever for mindre end 1,25 dollar om dagen – er faldet med næsten 70 procent siden 1990. Det betyder, at mere end 1 milliard mennesker er kommet ud af ekstrem fattigdom og nu lever bedre.

Overalt i verden er andelen af ekstremt fattige mennesker faldet, men udviklingen er skæv. Således står Kinas buldrende økonomiske udvikling de sidste mange år for en stor portion af de mange mennesker, der har arbejdet sig ud af ekstrem fattigdom: Kinas andel af ekstremt fattige er faldet med hele 94 procent. Omvendt er andelen af ekstremt fattige i de afrikanske lande syd for Sahara kun faldet med 28 procent.

Men det går alligevel godt fremad i Afrika. Siden 2000 har kontinentet oplevet nogle af de største økonomiske vækstrater i verden, og mellem 2000 og 2010 var seks afrikanske lande på top 10-listen over vækstrater. IMF regner med, at væksten i landene syd for Sahara vil falde til 4,4 procent i år – hvilket stadig er meget højere end det globale gennemsnit på 3,3 procent.

”Udviklingslandenes andel i den globale økonomi er steget markant gennem de sidste 20-30 år. Et land som Ghanas andel i verdenshandlen stiger kraftigt for eksempel”, fortæller Camilla Brückner.

Alt i alt tjener befolkningerne i de mindst udviklede lande i verden næsten tre gange så meget som i 1990.

Mange flere småbørn overlever

Siden årtusindeskiftet har der været et globalt fokus på at sikre, at flere børn kan opleve deres 5-års fødselsdag. Heldigvis er der sket store fremskridt, og børnedødeligheden er mere end halveret. Det betyder, at mere end 6 millioner flere børn overlever årligt i forhold til 1990.

Ofte er de største børnedræbere sygdomme, der er simple at forebygge, såsom mæslinger, lungebetændelse og diarré.

Mange tror, at når børnedødeligheden falder, så øger det bare verdens overbefolkning og presset på ressourcer. Men når børnedødeligheden går ned, gør fødselsraten det også, fordi frygten for at miste børn til tidlig død driver fødselstallet op.

Eksempelvis fødte hver kvinde i Bangladesh i gennemsnit syv børn i 1970, men hver fjerde døde inden femårsfødselsdagen. I dag føder hver kvinde i snit kun tre børn, og børnedødeligheden er nede på syv procent, fordi landbefolkningen har fået adgang til medicin, vaccine og familieplanlægning.
På verdensplan er antallet af børn pr. kvinde faldet fra 3,2 i 1990 til 2,4 i 2011. Hjælp til verdens fattigste begrænser altså befolkningspresset.

Fred giver plads til udvikling

Camilla Brückner peger også på, at en række krige og konflikter er stoppet siden 1990. Det giver plads til store fremskridt i de fredelige lande.

”En del lande i Afrika er kommet ud af konflikt. Det giver plads til investeringer, der kan udvikle landet. Fred og stabilitet er en forudsætning for langsigtet udvikling, der kan forbedre menneskers liv”, forklarer Camilla Brückner.

Krigen i Irak og Syrien raser voldsomt nu med hundredetusindevis af dræbte og millioner af flygtninge. Det er en kaotisk krig, der har stået på i lang tid og med umenneskelig lidelser til følge, og som påvirker en række landes udvikling negativt.

På verdensplan er der heldigvis også plads til gode nyheder. Eksempelvis er Afrika historisk fredelig nu. I slutningen af halvfemserne tog krig livet af cirka 95.000 afrikanere hvert år. I 2002 var det tal nede på 15.000.

Vi kan udrydde fattigdom helt

Fra sin plads i FN’s Udviklingsprogram er Camilla Brückner håbefuld på verdens vegne.
”Man kan virkelig glæde sig over verdens gode udvikling. Det er blevet meget klart, at man kan gøre meget, der gør livet bedre for mange. Nu er næste skridt, at vi helt får udryddet fattigdom”, siger hun.

Camilla Brückner peger på FN’s Verdensmål, som alle verdens lande, rige som fattige, har forhandlet sig frem til, med 17 mål for verdens udvikling frem mod 2030 – herunder at udrydde fattigdom helt.

”Opbakningen til det her er ret enestående. Det er en gigantisk fælles målsætning, og arbejdet frem mod det kommer til at blive kaotisk og foregå i ryk, men det er en kæmpe løftestang for at arbejde folk ud af fattigdom”.