Analyse: Generalforsamling i FN: Store udfordringer for fremtiden – og endnu større muligheder

Hele seks danske ministre, heriblandt selvfølgelig statsministeren, har taget turen over Atlanten til åbningen af FN’s 74ende Generalforsamling. Denne uge er den såkaldte “minister-uge”, hvor regeringscheferne indtager hovekvarteret i New York for at debattere verdens udvikling. Der bliver denne gang lagt hårdt ud med både klima og de 17 Verdensmål, og den massive danske tilstedeværelse på ministerniveau understøtter den opfordring, som Mette Frederiksen har med til sine statsminister-kollegaer i salen: Mere internationalt lederskab i ambitionen om bæredygtig udvikling – og løftet fra den danske regeringsleder om, at Danmark vil mindske sin CO2-udledning med 70 procent i 2030.
I forbindelse med Verdensmålstopmødet de kommende dage offentliggør FN’s Generalsekretær også den første statusrapport for Verdensmålene siden de blev vedtaget i 2015. Indholdet af rapporten har været kendt i måneder, men dens konklusioner kommer nu til at danne baggrundstæppe for diskussionerne. Forfatterne er en gruppe af 15 uafhængige topforskere, heriblandt den danske forsker og professor Katherine Richardson, der er særligt udvalgt til at følge Verdensmålene. Rapporten er særlig – både med sit dystre opråb om, hvor godt i gang vi er med at smadre det miljø og klima, der er vores livsgrundlag. Men også fordi rapporten rummer nogle spændende og ambitiøse bud på, hvad der skal til for at rette op på den menneskeskabte misære. Her er et par af de største udfordringer – og hvad verdens topforskere mener, vi skal gøre ved dem.

Økonomisk vækst har givet mange mennesker højere levestandard, men fordelingen har været alt for ulige og miljøet og klimaet har betalt en fatalt høj pris for vores evigt våde drømme om vækst. Forskerne bag rapporten peger på, at især brugen af BNP – altså den samlede markedsværdi af varer og ydelser et land producerer over et år – som det altdominerede parameter i udviklingen af økonomisk politik er problematisk. Desuden skal et produkts værdi i højere grad reflektere de reelle omkostninger for miljø og klima, som produktionen af varen eller ydelsen har haft.

Uden mad og drikke dur menneskeheden ikke og over 1 milliard mennesker er på den ene eller anden måde beskæftiget i fødevareindustrien. Men industrien er fælt ubæredygtig både for miljø og klima – og også for os selv. Mere end 820 millioner mennesker verden over er påvirket af sult. Samtidig er 2 milliarder  voksne mennesker overvægtige. Landbruget er stadig alt for afhængig af kunstgødning og sprøjtemidler, og drivhusgasudledninger fra fødevareproduktionen står for mellem 19 og 29 procent af de totale udledninger. Hvis vi fortsætter som hidtil vil det betyde, at udledningen stiger med op mod svimlende 87 procent for at kunne brødføde verdens befolkning i 2050. Rapportens forfattere understreger dog, at udfordringen med at gøre fødevareindustrien bæredygtig ikke er uovervindelig. Nye studier beskriver fødevaresystemer, der kan levere ernæring til en global befolkning på 9-10 milliarder mennesker samtidig med at de miljømæssige skader reduceres markant. Men det kræver både politisk mod og teknologisk udviklig.

Adgang til energi er en nøgle til udvikling på alle områder. Men 840 millioner mennesker har ikke adgang til elektricitet – primært i Afrika Syd for Sahara. Og mere end 3 milliarder mennesker er nødsaget til at bruge forurenende, sundhedsskadelig  og ineffektiv brændsel til for eksempel madlavning. Elektricitet, opvarmning og transport er stadig primært baseret på fosile brændstoffer – tilsammen udgør de områder cirka 70 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Og det eneste punkt, hvor der for alvor er sket fremskridt i omstillingen til vedvarende energi er indenfor el-produktionen, hvor cirka 25 procent i dag stammer fra især solceller og vindmøller. Inden for opvarmning og transport er den vedvarende energi stadig nærmest ikke-eksisterende, og her skal omstillingen gå stærkt. Hvis vi for alvor skal skifte fra sort til grøn energi, er moderniseringen af elektriske transportmidler og bedre teknologi til opbevaring af energi nøgleindsatser.

Rapportens konklusioner om vores fælles globale miljø er måske de allermest dystre. Vi er – kort sagt – godt i gang med at smadre vores fælles globale miljø. 75 procent af jordens landoverflade er allerede ændret signifikant af mennesker – for eksempel i form af afskovning – og verdenshavene er pressede som aldrig før. Dyre og plantearter uddør med en hast, der er mellem  ti og hundrede gange højere end gennemsnittet de seneste 10 millioner år. Vandmangel kan blive den nye virkelighed for to tredjedele af verdens befolkning allerede i 2025. Forskerne vurderer, at genoprettelsen af nedbrudte økosystemer vil have en særdeles positiv effekt på både vores CO2-regnskab og vores levegrundlag. Det har man for eksempel set i Niger og Etiopien, hvor genoprettelsen af naturområder både har hævet grundvandet og medført bedre høstudbytte. Rapportens forfattere efterlyser også indgreb, der regulerer vores adfærd i fremtiden, for eksempel progressive skatte-systemer på CO2. Det er altså ikke i afdelingen for småting og quick-fixes, at verdens ledere de kommende dage skal finde de instrumenter, der skal til for at føre forskernes løsninger ud i livet. Til gengæld er det både akut, nødvendigt – og muligt.