Analyse: Nye kræfter mod korruption

500 milliarder kroner årligt. Så meget vurderer den internationale NGO, Transparency International, at bestikkelse udgør alene i forbindelse med internationale investeringer og handel. Det er et beløb på størrelse med den samlede globale udviklingsbistand, og i en befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for Verdens Bedste Nyheder i 2016, svarede 55 procent af danskerne, at de anser korruption som hovedårsagen til fattigdom i udviklingslande.

Korruption er en massiv udfordring for udvikling, og et stort og komplekst problem har sjældent simple løsninger. De seneste år har dog budt på en række signifikante sager og nye initiativer, der – måske – indvarsler en ny æra i kampen mod global korruption.

Opgør med giganternes straffrihed

Ifølge Transparency Internationals årlige korruptionsrapport fra 2016, ser de vestlige lande generelt mindre korrupte ud end udviklingslande. Undersøgelser viser dog, at det ofte er virksomheder i den vestlige verden, som bestikker magthavere i mere korrupte lande for at opnå rettigheder og kontrakter.

Det fænomen blev eksemplificeret i al sin gru ved afsløringerne i Panama Papers-sagen, der dokumenterede, hvordan banker og rådgivere i de vestlige lande hjælper med at skjule udbyttet af korruption. Samtidig har EU’s konkurrencekommissær, Magrethe Vestager, forvaltet sin rolle anderledes bombastisk end sine forgængere i kampen mod karteldannelse og andre konkurrenceforvridende lokumsaftaler. Det har ført til flere opsigtsvækkende granskninger – også mod de helt store giganter som Apple, Google og Starbucks. Regningen til Apple for en ulovlig skatteaftale med Irland lyder på svimlende 100 milliarder kroner, og selv om det endnu er uvist, om Apple nogensinde kommer til at betale, er sagen i sig selv banebrydende: EU vil sætte hårdt ind mod skatteunddragelse, også når det gælder verdens største og mest magtfulde virksomheder.

Whistleblowers og spøgelsesarbejdere i Nigeria

Også uden for Europas grænser er der nye tendenser igang. Nigeria er Afrikas største økonomi og ligger på en 136. plads ud af 176 lande i Transparency Internationals korruptionsindex. Men Nigerias præsident Muhammadu Buhari har erklæret, at han vil korruptionen i landet til livs. Der nu er ad flere omgange blevet fjernet titusindvis af såkaldte ’spøgelsesarbejdere’, der er ikke-eksisterende medarbejdere, der står på offentlige lønningslister. Under den sidste udrensning blev 50.000 af disse falske medarbejdere slettet, hvilket har betydet en offentlig besparelse på 635 millioner dollar. Nigeria har også for få måneder siden indført en ny whistleblower-ordning. Borgere bliver nu belønnet med en dusør på op til fem procent af det beløb, der inddrives på baggrund af deres tips om korruption. Resultat: 180 millioner dollars foreløbigt, ifølge Nigerias Kultur- og Informationsministerium.

Integritets-app giver borgerne magt

Politisk vilje er altafgørende, hvis korruption skal blive fortid. Men teknologi kan hjælpe udviklingen på vej. Ny software kan høste og analysere store datasæt, så eventuelle interessekonflikter eller mistænkelige uregelmæssigheder hos offentlige og private institutioner bliver opdaget. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor den samme virksomhed vinder et offentligt udbud usædvanligt mange gange. Og fordi smartphones i dag er udbredt selv i verdens fattigste lande, har udviklingen af apps stort potentiale i forsøget på at skabe mere gennemsigtighed og mulighed for at rapportere svindel hurtigt og nemt, direkte til myndighederne.

Verdensbanken har udviklet en app med det utvetydige navn ”Integritet”, der gør det muligt for borgere at indberette mistanke om korruption i forbindelse med udviklingsprojekter. Det kan for eksempel være et billede af en skole, der aldrig er blevet bygget færdig.

Brasilien har godt øje til dansk NemId

Brasilien er, ligesom Nigeria, en kæmpe økonomisk spiller, der er notorisk korrupt og har været præget af udpræget straffrihed. Men i 2014 startede en sag om hvidvask, der senere skulle blive kendt under navnet ”Operation Bilvask”, som endte med at blive landets største optrevling af korruption nogensinde – ifølge Transperancy International er der indtil videre rejst 240 sigtelser og afsagt 118 domme, der samlet løber op i 1.256 års fængselsstraf.

Operation Hvidvask er en opsigtsvækkende illustration af, hvor omsiggribende korruption er i hele det brasilianske samfund. Netop med inspiration fra Danmarks – trods alt – mere velfungerende offentlige administration, ruller Brasilien nu digitale selvbetjeningsløsninger ud, der minder om NemId, virk.dk og enkleregler.dk. Brasiliens omfattende lag af bureaukrati frister nemlig folk til at betale bestikkelse for at få papirarbejdet klaret hurtigere.

Kampen mod global korruption bliver et lang, sejt træk mange år endnu. Men kombinationen af digital innovation og politisk momentum giver fornyet håb.