Skolepiger i Gambia. CC BY Nayyar Photography
Kvindelig omskæring på globalt tilbagetog
På tre årtier er pigers risiko for at blive udsat for omskæring faldet med en tredjedel. Fortsætter den nuværende udvikling, vil 130 millioner færre piger blive udsat for omskæring frem til 2050.
Del artikel
Kvindelig omskæring
Der er årligt mellem tre og fire millioner piger og kvinder, som er i risiko for at blive udsat for omskæring.
Kvindelig omskæring er defineret af Verdenssundhedsorganisationen WHO som alle indgreb, der involverer delvis eller total fjernelse af, eller overgreb på, de eksterne kvindelige kønsdele af ikke-medicinske årsager.
Omskæring kan forårsage alvorlige fysiske og psykiske mén, herunder blødninger, vandladningsproblemer, infektioner, cyster, fødselskomplikationer, øget risiko for dødsfødsler og øget risiko for HIV-infektion.
Artiklen blev bragt i Metroxpress Fredag d.19 Februar 2016
En pige har i dag en tredjedel mindre risiko for at blive omskåret end for 30 år siden.
I lande som Irak, Liberia, Den Centralafrikanske Republik og Nigeria, er andelen af omskårede piger og kvinder faldet med op til det halve, viser tal fra Unicef. Samtidig er der nu et flertal i de fleste af landene, som mener, at omskæring af piger helt skal afskaffes.
Fra tradition til forbrydelse
På verdensplan anslås det, at der er over 200 millioner piger og kvinder, som er omskåret, hvoraf størstdelen er fordelt på 29 lande i Afrika, Mellemøsten og Asien.
I næsten alle landene er kvindelig omskæring i dag forbudt ved lov. Det seneste land til at forbyde den skadelige praksis var Gambia i 2015, hvor 75 procent af piger og kvinder er omskåret.
“Det er meget positivt, at omskæring af piger nu er forbudt ved lov i størstedelen af landene. Det sender et klart signal, om at det ikke er acceptabelt og dette er med til at skubbe i den rigtige retning,” siger
Pernille Fenger, der er chef for FN´s Befolkningsfond Nordiske Kontor.
Forbud kræver støtte
Lovgivning imod omskæringer hjælper den positive udvikling i landene på vej, men det er svært at bryde årtusinders traditioner. De langsigtede indsatser i lokalsamfundene er afgørende for, at forbud virker, og ikke gøre mere skade end gavn.
“Lovgivning er vigtigt, men det store spørgsmål er selvfølgelig hvilken effekt lovgivningen har. At den er kendt, accepteret og bliver håndhævet. Hvis ikke er den nytteløs. Måske direkte skadelig hvis det der før foregik i åbenhed så vil foregå i det skjulte,” advarer Arne Vågen, der er Chef for Katastrofeafdelingen i Røde Kors. Dialog og oplysning må derfor gå hånd i hånd med støtte til håndhævelse af lovgivningen. En af måderne det sker på, er ved hjælp af mobile rettergange, der turnerer udenfor byer og opbygger kapacitet, således at myndigheder bliver bedre til at håndtere sagerne, fortæller Pernille Fenger.
Omskæringsfrie landsbyer viser vej
De sidste fem år har mere end 1000 lokalsamfund i Gambia offentligt taget afstand til kvindelig omskæring.
Ifølge Pernille Fenger, er det en afgørende udvikling, fordi det netop er kravet om social accept, der gør det så svært at bryde cirklen.
“Det er fantastisk positivt at se, hvordan vi igennem dialog med landsbyens ledere, kvindegrupper, lærere og sundhedspersonale kan bidrage til at landsbyens beboere selv tager beslutningen. Det vigtige er, at det ikke er den enkelte mor eller far der skal gå imod gængs praksis, men at det er en kollektiv beslutning,” forklarer Pernille Fenger.
FN’s Befolkningsfond har i samarbejde med Unicef et program, der de sidste 8 år har bidraget til at 15.490 landsbyer i 17 lande, har afsværget, at de ikke længere vil skære i deres piger.
Flere piger kræver større indsats
På trods af de store fremskidt, er der stadig lang vej før kvindelig omskæring kan henvises til historiebøgerne. Hvis den nuværende gode udvikling fortsætter, vil der i 2050, alligevel være flere piger og kvinder, som er omskåret, end i dag. Det skyldes den store befolkningstilvækst i landene, der i 2050, vil stå for 31 procent af alle nyfødte piger i verden. Det vil derfor kræve en endnu større indsats, og hurtigere fremskridt end i dag, at bringe det samlede antal ned.