Nej, det er ikke en grankogle, men derimod det truede skældyr. Foto: CC-BY Tikki Hywood Trust

Bedre beskyttelse af truede dyr

Med en ny aftale styrker verdens lande nu kampen mod krybskytteri og illegal handel med truede dyrearter.

Læs mere

Verdensmål 14: Livet i Havet

Læs mere

Verdensmål 15: Livet på Land

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Truede dyr

  • Tidligere i år viste en optælling af elefanter i Afrika, at bestanden er faldet med 30 procent på blot syv år og i øjeblikket falder med otte procent om året, primært som følge af krybskytteri.
  • 183 lande har tilsluttet sig Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter, også kaldet CITES. Aftalen omfatter i dag beskyttelse af cirka 5.600 dyrearter og 30.000 plantearter.
  • IUCN´s såkaldte rødliste over arternes bevaringsstatus kategoriserer nu flere end 22.000 arter som udryddelsestruede.

Artiklen blev brag i Metroxpress d. 24. oktober 2016

Andre Kategorier

Regioner: Globalt

Temaer: Bæredygtighed, Natur, Økologi

Aftalen må betegnes om en massiv succes og tager livsvigtige skridt for truede dyrearter verden rundt. Der er taget beslutning om juridisk bindende forbud og aftalt handlingsplaner for, hvordan man overvåger og opretholder beskyttelse gennem nye og innovative partnerskaber

Inger Andersen, direktør, IUCN

Verdens lande er blevet enige om at styrke indsatsen for klodens mest truede dyre- og plantearter.

På det såkaldte CITES-topmøde, der netop er blevet afholdt i Sydafrika, har 183 lande besluttet at tildele flere arter den højeste beskyttelsesstatus og styrke kampen mod krybskytteri og illegal handel af truede arter.

Den nye aftale optrapper blandt andet indsatsen mod handel med elfenben og horn fra næsehorn og forbyder for første gang al handel med verdens mest jagtede dyr, skældyret.

Krybskytteri og illegal handel med truede dyrearter er et voksende problem på verdensplan. På topmødet i Sydafrika blev verdens lande enige om at lukke de indenlandske elfenbens-markeder og slå hårdt ned på de lande, som ikke forbedrer deres indsats mod handlen med horn fra næsehorn.

“Aftalen må betegnes om en massiv succes og tager livsvigtige skridt for truede dyrearter verden rundt. Der er taget beslutning om juridisk bindende forbud og aftalt handlingsplaner for, hvordan man overvåger og opretholder beskyttelse gennem nye og innovative partnerskaber,” siger Inger Andersen, som er direktør i den internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN.

På topmødet vedtog verdens lande også forbedrede sporingsmekanismer for havets dyr; et tiltag, der skal være med til at fremme bæredygtigt fiskeri af hajer og rokker i verdenshavene. Derudover blev der aftalt nye og skærpede regler for handel med silkehajer, rævehajer, djævlerokker og palisandertræ.

Truede dyr

Alle disse truede dyr opnår nu bedre beskyttelse.

Relaterede nyheder