Børn kan også redde liv, når katastrofen rammer

Klimaforandringerne har medført flere naturkatastrofer som oversvømmelser og tørke, og det går ofte hårdt ud over børnene. Men langt flere menneskeliv kan reddes, hvis flere børn deltager aktivt i katastrofeforebyggelse.

Red Barnet har i mange år arbejdet med at bruge netop børns ressourcer til at forebygge katastrofer. Initiativet hedder ‘disaster risk reduction‘. Det går i grove træk ud på at opbygge lokalbefolkningens modstandsdygtighed mod krige og katastrofer ved at hjælpe dem med at være bedre forberedte.

Børn har gode løsningsforslag

En af de metoder, Red Barnet især bruger, handler om at få børn til at udpege risici i deres lokalområde, og orienteringspunkter, hvor de kan komme i sikkerhed, hvis katastrofen rammer.

”I børnehøjde kommer der nogle andre perspektiver og observationer på risici. Børn forstår bedre end voksne, hvilke udfordringer de selv står med,” siger Grethe Markussen, koordinator i katastrofeforebyggelse i Red Barnet.

”Vi inddrager børnene, fordi de har gode løsningsforslag og har ret til at blive hørt. De er ikke bare hjælpeløse ofre. De har kapacitet og ressourcer og kan indgå i indsatser sammen med voksne”.

Pige ville forebygge ny tsunami

For Red Barnets rådgiver i katastrofeforebyggelse, Roz Keating, har en henvendelse fra en 15-årig indonesisk pige gjort stort indtryk. Hun henvendte sig til hende på den traumeklinik, hvor Roz arbejdede, efter tsunamien i 2004 havde ramt landet.

“Hun kom og spurgte mig, om jeg kunne tage hende og de andre børn med tilbage til den strand, hvor alt, de kendte til, var blevet smadret, og hvor alle, de kendte, var blevet slået ihjel. De var alle fanget i dette traume. Det var uvirkeligt, at det var et barn, der kom og sagde til mig, at de ville tilbage til stedet, så de kunne lære, hvad de skulle gøre, hvis det skete igen,” fortæller Roz Keating.

Siden har hun arbejdet med at ruste børn verden over mod alt fra tørke og oversvømmelser til voldelige konflikter og jordskælv. Alle indsatser har haft forskellige udgangspunkter, da udfordringerne er meget forskellige fra område til område. Tilgangen til undervisningen har de dog til fælles.

Redder liv inden katastrofen

”Det er meget mere praksis, end det er teori, og det fungerer rigtig fint. Ved at sætte fokus på børnene og inddrage dem som aktive medborgere gør vi lokalbefolkningen opmærksom på, at de ikke ’bare’ er børn, men mennesker,” siger Roz Keating.

Tyfonen Haiyan, der ramte Filippinerne i november 2013, var den værste naturkatastrofe det år. Alligevel kostede den færre menneskeliv, end den kunne have gjort. Et katastrofeforebyggende initiativ fra den filippinske regeringens side, hvor det lykkedes at sprede budskabet om den kommende tyfon, menes at have reddet op mod 800.000 menneskers liv, fortæller Grethe Markussen.

”Disaster risk reduction redder liv inden katastrofen. Det er jo i de første timer efter katastrofen, de fleste dødsfald sker. Blandt andet fordi, man ikke er forberedt. Der vil stadig være en del personer, man ikke kan redde, men hvis vi kan give lokalbefolkningen – og især børnene – en viden, så de i forholdsvis god tid kan komme i sikkerhed og redde, hvad de har, så er vi nået langt”.