UNDP’s Nordiske kontor

FN, herunder UNDP, er partner i Verdens Bedste Nyheder sammen med Danida, de danske udviklingsorganisationer og flere end 90 virksomheder.
UNDP bidrager bl.a. med 2015 Måls materiale og statistik til nyheder om fremskridtene i udviklingslandene.

UNDP (United Nations Development Programme/FN’s Udviklingsprogram) er FN’s største udviklingsorganisation med et bredt mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Vi arbejder for holdbare samfundsforandringer og forbedring af menneskers levevilkår. Målet er en verden, hvor alle mennesker i verden – nulevende og fremtidige generationer – kan leve fri fra frygt, sult, nød og fattigdom.En verden i balance med naturen og med ansvarlig udnyttelse af dens ressourcer. En verden med mulighed for og frihed til at udfylde ens menneskelige potentiale og til at øve indflydelse på de beslutninger, som vedrører ens liv.

Konkret arbejder UNDP indenfor fire hovedområder, fattigdomsbekæmpelse og 2015 Målene, ansvarlig regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning samt miljø og adgang til energi. Menneskerettigheder og ligestilling er helt centrale og tværgående temaer i alt vores arbejde.

UNDP’s nordiske kontor repræsenterer UNDP i de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland. Kontoret fungerer som forbindelsesled mellem hovedkontoret i New York og de nordiske donorregeringer og som kommunikationskontor. Kontoret leverer politiske analyser og kommunikerer UNDP’s mandat, arbejde og resultater i udviklingslande. Vi søger desuden at styrke den internationale udviklingsdagsorden i de nordiske lande, herunder særligt i disse år, behovet for at accelerere indsatsen for at nå 2015 Målene, samt fremme den politiske fokus på vigtige udviklingsspørgsmål i post-2015 øjemed, såsom lighed, menneskerettigheder, inkluderende social og økonomisk udvikling, miljømæssig bæredygtighed og fred og sikkerhed.

Del

Relaterede Nyheder