Analyse: Vejen frem fører tilbage til blomsterne og bierne

Det skabte store overskrifter, da et tysk studie i 2017 viste, at mængden af flyvende insekter i Tyskland er faldet med 75 procent i løbet af de seneste 27 år. Og tallet var endda lavt sat. Hvis man fokuserer på højsommeren, hvor der normalt er flest insekter, var mængden faldet med hele 82 procent.

Den tyske undersøgelse var baseret på datamateriale fra en gruppe tyske insektnørder fra byen Krefeld. Siden 1905 har gruppen i deres fritid indsamlet insekter fra naturen og møjsommeligt katalogiseret dem. Under Anden Verdenskrig blev insektklubbens bygning smadret af en britisk bombe, men deres dyrebare samling overlevede, gemt i en bunker.

Takket være insektsamlernes grundighed er indsamlingen foregået på samme standardiserede måde, og derfor kunne resultaterne sammenlignes over tid. Studiet blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLOS|ONE, og selvom det strengt taget kun siger noget om udviklingen i Tyskland, slog studiet ned som endnu en bombe midt i debatten om insekternes dokumenterede tilbagegang flere andre steder i verden. Og det er ikke bare en diskussion, der er interessant for nørder, for insekterne har direkte værdi for os mennesker.

I over ti år har det været kendt, at der var et problem med verdens honningbier. Allerede før 2007 begyndte biavlere i USA at melde om, at en meget stor del af deres bistader pludselig stod tomme. Fænomenet var til dels kendt fra Europa, men tabet af bier accelererede siden 1998, og efter USA spredte det sig videre til lande som Japan og Kina i de følgende år. Mange teorier er i spil om biernes forsvinden, men efterhånden har fokus samlet sig om sprøjtemidler, især af typen neonikotinoider, der kan få bierne til at miste retningssansen, så de ikke kan finde hjem til kuben.

Uden bestøvning er der ingen æbler, pærer, mandler eller en lang række af andre frugter og bær. Hele 75 procent af verdens afgrøder afhænger af biernes og andre insekters bestøvningsarbejde, vurderer FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation FAO. Værdien af bestøvningsarbejdet kan beregnes som den samlede værdi af disse afgrøder. Det er en værdi på op til 577 milliarder dollars om året.

Hvis insekterne ikke længere bestøver, har menneskeheden derfor et langt større problem, end om vi kan få honning på brødet. Og det er ikke længere en fjern mulighed, at bierne helt forsvinder. I dele af Kinas Sichuan-provins er det allerede sket. De vilde bier er udryddet, fordi farmerne bruger store mængder af pesticider. Området er kendt for sin store pæreproduktion, og for at fortsætte produktionen har pæreavlerne derfor ansat en hær af menneskelige arbejdsbier, der med håndkraft bestøver pæretræerne. Det foregår med en kvast af kyllingefjer, som arbejderne dypper i en lille plastikspand med pollen, før de møjsommeligt dupper hver eneste blomst, så den kan blive til en pære.

En lignende udvikling kan vi også se herhjemme, medmindre bierne og de andre insekter kan reddes. Og det kan de godt, peger insektforskerne på. Men det kommer til at kræve, at vi ændrer kurs på især tre store områder: Den vilde natur skal beskyttes og genoprettes, en række sprøjtemidler skal begrænses eller helt udfases, og klimaforandringerne skal standses.

Kampen for at redde verdens insekter foregår både på stort plan og lokalt i børnehøjde. Sidste år lavede DR Ramasjang en kampagne, hvor de opfordrede børnene til at beskytte bierne og sprede blomsterfrø i haven. Andre lande har også lavet mindre kampagner af den slags. I Storbritanniens supermarkeder er der i år blevet uddelt 330.000 gratis frøkugler, som familier kan bruge til at gøre deres haver eller lokalområder mere bi-venlige. I Holland er over 300 overdækkede busstoppesteder blevet tilplantet med blomster, og familier kan få økonomisk støtte til at plante blomster på deres eget tag.

Alle disse små initiativer gavner en smule, og lærer børn om vigtigheden af naturen, men naturbeskyttelse skal op i større skala for virkelig at hjælpe bier og andre insekter. Det skriver det online miljømagasin Mongabay, der har talt med en række insektforskere. Forskerne er enige om, at problemet ikke handler om, hvad den enkelte person gør, men om den måde, hele vores samfund fungerer på. Og noget tyder på, at forandringen nu er i gang på større plan end at plante blomster i baghaven.

I 2013 satte EU stop for tre slags insektgift af typen neonikotinoider til brug på blomstrende planter. Sidste år blev forbuddet så udvidet til at gælde alle typer afgrøder. I afstemningen var Danmark og Rumænien blandt de få lande, der stemte imod forbuddet. Men på kort tid har tingene ændret sig, og også i Danmark er der nu ved at ske noget. I sidste måned meldte regeringen ud, at den er på vej med en såkaldt bestøverstrategi for at beskytte bierne bedre.

En del af strategien bliver en udfasning af de selvsamme neonikotinoid-sprøjtemidler som Danmark for nylig stemte nej til at forbyde i EU, men som vi har fået dispensation til at fortsætte med at bruge visse steder. Strategien kommer, efter at Landbrug og Fødevarer, Dansk Naturfredningsforening og Danmarks Biavlerforening i fællesskab efterspurgte det. Lande som USA, England, Irland, Frankrig og Norge har allerede vedtaget lignende bestøverstrategier. Det viser, at problemet med bierne nu tages mere seriøst end før. Det sidste ord er endnu ikke sagt i historien om blomsterne, bierne, bønderne og byerne.