Vilde idéer og fornuftig politik skal løse plastikkrisen

I begyndelsen var plastikskrald bare grimt. Og mange blev lidt irriterede, hvis der lå affald på gaden, i skoven, eller på stranden, når familien var på tur. Men bortset fra forargelse over skovsvinene blev plastikken ikke set som noget stort miljøproblem.

Siden har mange mennesker dog indset, at plastik ikke bare skæmmer naturen, men at skraldet helt bogstaveligt er begyndt at kvæle dyrelivet på land og især i havet. Det er sket i takt med, at mængden af plastik, der produceres i verden, er steget eksplosivt i de seneste årtier.

Selvom plastikproblemerne kan virke uoverskuelige og svære at gøre noget ved, er det samtidig et af de miljøproblemer, hvor der i de senere år er begyndt at ske mest for at løse problemerne. Plastikkrisen er stor, men samtidig er både problemerne og løsningerne lige til at gå til. Det handler egentlig ”bare” om at undgå, at plastik ender i naturen som skrald, og at rydde op i det skrald, der allerede er derude. Mange lande er nu begyndt at tage problemerne seriøst og gøre noget ved dem.

Læs mere: Foregangslande over hele verden siger nej til plastikfrås

Rwanda var blandt de første til at rykke

Nogle af de første, der tog fat om plastikproblemerne, var en række lande i Afrika. Det skete ikke kun på grund af hensyn til dyrelivet, men også, fordi plastikaffald blokerede landenes kloakker. Rwanda var et af de første lande, der forbød plastikposer i 2008, og siden har landets myndigheder gjort en stor indsats for at håndhæve loven. Siden har en lang række lande over hele verden fulgt trop og har enten forbudt plastposer eller lagt afgifter på dem. Det har fået forbruget af dem til at falde, og dermed ender færre af dem også i naturen.

Et andet foregangsland var Indonesien, hvor to søstre fik indført plastikposeforbud på øen Bali. De oprettede en organisation, som både fører politisk indsats mod plastik og også organiserer et netværk frivillige til at tage ud og samle skraldet op fra øens smukke troppestrande. Det er begyndt at give resultater. Hvert år tæller de frivillige nemlig, hvor meget af skraldet, der er plastikposer, badesandaler, sugerør og andre typer af plastikprodukter, og på den måde kan de give et bud på, om forbuddet mod plastikposer virker. Seneste optælling viser, at de frivillige nu finder færre plastposer på strandene. Efter forbuddet mod plastikposer indfører Bali nu affaldssortering for at håndtere sit skrald bedre fremover.

Læs mere: Rwanda rykker
Mange lande dropper plastikposer
Færre plastikposer på paradisstrand
Paradisø skal sortere affald

Store lande og byer slår ned på plastik

Opmærksomheden på plastikproblemerne er eksploderet. Og da de fleste af problemerne skyldes brugen af plastik som brug-og-smid-væk-materiale, har mange af verdens lande valgt at indføre begrænsninger på især engangsplastik. Både Kina og EU har vedtaget regler, der skal forbyde eller begrænse en række typiske engangsprodukter, som for eksempel engangsbestik, sugerør og vatpinde. Selvom hver enkelt vatpind er ret lille og ikke ser ud af meget, udgør de sammen med sugerørene en ret stor del af plastikskraldet i havet. Det europæiske forbud ventes derfor at reducere mængden af plastik på europæiske strande med 17 procent.

Læs mere: Kina siger nej til engangsplastik
Mexico City forbyder engangsplastik

Kæmpe plastikfanger kan tage en del af skraldet

Når vi producerer mindre engangsplastik, vil mindre af det også ende i naturen. Men hvad gør vi ved de mange millioner tons plastik, der allerede ligger og skvulper rundt i havets bølger? Indtil for nylig blev det set som nærmest umuligt at rense havet for plastik, men i oktober sidste år kunne den unge hollandske opfinder Boyan Slat melde, at det var lykkedes for ham og et hold af ingeniører at indfange plastik ude i Stillehavet ved hjælp af en ny metode, hvor en kæmpestor flydende plastikfangermaskine indfanger affaldet. Hvis det lykkes at skalere metoden op, vil det kunne fjerne en del af plastikken fra havoverfladen. Men det er ikke nogen vidunderløsning, for meget af plastikken ender ved kysterne eller synker længere ned i havet, hvor Boyan Slats opfindelse ikke kan indfange det.

Derfor er der stadig brug for, at vi forhindrer, at plastik overhovedet ender i havet til at begynde med. Det er Boyan Slat også godt klar over, så han har udviklet en anden maskine, der kan fange plastik i verdens floder, før vandet flyder ud i havet.

Læs mere: Kampen mod plastik er begyndt

Minimonstre sætter plastik til livs

Når plastikskraldet bliver indfanget i havet eller floderne, eller bare smidt i en genbrugscontainer herhjemme, så er alle problemer stadig ikke løst. For noget plastik kan ikke rigtig genbruges. Det gælder blandt andet skumplast og plastikposer. I Danmark brænder vi restaffald af under høj temperatur, og bruger varmen til at lave fjernvarme. Men måske er der smartere måder at bruge plastikskraldet på. En række eksperimenter har de senere år vist, at småkryb som bakterier og larver kan spise nogle af de besværlige plastiktyper. Det åbner en mulighed for, at vi måske en dag kan bruge for eksempel plastiktypen flamingo som foder til larver, der så kan bruges som foder til at opdrætte fisk eller kyllinger.

Læs mere: Minimonstre kan æde en del af verdens plastikaffald

Der spirer mange spændende løsninger og idéer frem i disse år. Ingen af løsningerne er i sig selv en mirakelkur mod plastikforurening, men tilsammen forventes de at få en reel effekt. Det store offentlige og politiske fokus på plastik giver også grund til håb om, at problemerne kan løses, eller i det mindste blive gjort mindre. Hvis vi holder fokus på plastikproblematikken, har vi en chance for, at der også i fremtiden vil være flere fisk end plastik i havet.