Dansk hjælp var en vigtig brik i Kinas vindmølleboom

Man kan ikke sige klima uden at sige Kina. Landet er klodens største udleder af drivhusgasser, men er samtidig verdens absolut største spiller, når det kommer til vedvarende energi – med cirka en tredjedel af hele verdens kapacitet i 2019, som er året med de seneste komplette tal fra IRENA, det internationale agentur for vedvarende energi.

Kina leder med flere længder i både vandkraft, solenergi og vindkraft. Og når det gælder vind, har Danmark spillet en lille, men vigtig, rolle med at hjælpe den kinesiske eksplosion af vindmøller på vej.

I 2005 bad de kinesiske myndigheder Danmark om hjælp til at få deres dengang minimale vindsektor i gang, og siden da har der kørt et dansk-kinesisk samarbejde, der har banet vejen for titusindvis af vindmøller.

”Det samarbejde er nok en af de bedste investeringer i CO2-reduktion, som Danmark har taget,” siger Kaare Sandholt, der er chefekspert ved China National Renewable Energy Centre og tidligere har arbejdet ved Udenrigsministeriet som en del af det dansk-kinesiske samarbejde.

Wild west i vindsektoren

Den første håndfuld år var samarbejdet teknisk og handlede om at få sat møller op mest effektivt. De danske eksperter hjalp deres kinesiske kolleger med at finde optimale placeringer for møllerne, hvordan man måler vind, så man kan vurdere møllernes potentielle strømproduktion, med at uddanne folk og med at udvikle tekniske krav til vindmøllerne.

”Dengang var det nærmest et wild west med møller af meget blandet kvalitet og uden stor planlægning. Så Danmark gav starthjælp, og de første barrierer for sektoren blev ryddet,” siger Kaare Sandholt.

Det betød, at vindenergi begyndte at stige hastigt. Mellem 2005 og 2010 blev kapaciteten 35-doblet.

Men det medførte nye udfordringer.

Grøn foran sort

Næste samarbejdsprogram handlede om at gøre elsystemet fleksibelt, så man kunne sikre, at man udnyttede vindkraften – der jo er en fleksibel energikilde efter hvor meget det blæser – bedst muligt.

Men elsystemet var ufleksibelt, fordi det primært er baseret på kulkraft, der er en meget stabil energikilde.

”Det betød, at når det blæste meget, og strømproduktionen fra vindmøllerne var for høj for systemet, så slukkede man bare for møllerne,” forklarer Kaare Sandholt. ”Nogle år blev op mod 20 procent af produktionen fra møllerne smidt væk”.

Men i Danmark ved vi, hvordan man gør systemet fleksibelt, så man giver grøn energi forrang for sort energi.

”Herhjemme har vi gjort kul fleksibelt i stedet for vind. Så vi sendte gode teknikere fra Danmark, der viste, hvordan man kan skrue ned for kulkraftværkerne, når der er meget vindenergi,” siger Kaare Sandholt.

Samtidig udviklede man meget detaljerede systemmodeller og netplanlægning, så den vedvarende energi blev meget mere driftssikker, og Kina går nu kun glip af to-tre procent af vindenergien. Og da den kinesiske vindsektor er så stor, så er det enorme mængder grøn energi, der nu bliver brugt til fordel for kul i stedet for at gå til spilde.

Stort fodaftryk

Udviklingen i det kinesiske energisystem er kompleks. Kina er ubetinget den største spiller, når det kommer til vedvarende energi. Samtidig står landet for mere end halvdelen af verdens kulfyrede energi og bygger stadig flere kulkraftværker, selvom udbygningen af grøn strøm går hurtigere.

Og der er stadig ”meget højt til loftet” for vedvarende energi i Kina, som Kaare Sandholt siger. Nu arbejder han med at klargøre for de centrale energimyndigheder, hvordan landet kan bevæge sig mod et system baseret på en enorm udbygning af grøn strøm.

”Tendensen er klar, for sol og vind er billigere end kul. Det fortsætter, ingen tvivl om det,” siger han.

Kina har da også installeret rekordmeget vindkraft i 2020. Og der har Danmark altså haft en finger med i spillet.

”Hvis de havde haft problemer med deres første store vindmølleparker, havde vi ikke set så meget vindenergi nu. Så her har Danmark haft et stort fodaftryk. Det er en kæmpe global klimagevinst”.