Husker du de historiske retssager mod tobaksindustrien? Nu er det de sorte regeringer og oliegiganternes tur

Dødbringende hedebølger som følge af stigende temperaturer. Ekstremt vejr og større mængder regn omdanner veje til floder. Kloakkerne kan ikke følge med, så af og til flyder spildevand gennem byens gader. Konsekvenserne ved den globale opvarmning er overvældende for byen Baltimore i USA. Nu har man fået nok: ”Virksomhederne skal holdes ansvarlige,” sagde Andre Davis, daværende advokat for Baltimore, da byen i 2018 valgte at gå rettens vej og sagsøge en række store olie- og benzinfirmaer for deres påvirkning af klimaet.

Sagen i Baltimore er endnu ikke afsluttet, men den skriver sig alligevel ind i historien som en del af en tendens, hvor flere og flere sager om klimaforandringer eller miljø lander hos domstolene verden over. Globalt set er både antallet af klimaretssager og lande, de foregår i, steget vildt de seneste år. Alene i 2020 blev der indgivet 1.550 sager i 38 lande – det er næsten en fordobling i antallet af retssager siden 2017, hvor 884 sager blev indledt i forskellige 24 lande. Det viser rapporter fra FN’s Miljøprogram og Columbia Law School.

Retssagerne er meget forskellige, men oftest er det regeringer, der ryger på anklagebænken, fordi deres beslutninger eller politik beskyldes for at være forfatningsstridig eller uforenelig med at nå landets mål om CO2-reduktion. Eksempelvis vandt en gruppe klimaaktivister i december 2019 en monumental retssag over den hollandske regering, som blev pålagt at hæve sine klimaambitioner og arbejde hårdere for at sænke landets drivhusgasudledninger.

Retssagen i Baltimore er derimod et af de over 20 tilfælde, hvor forskellige byer og stater de seneste år har lagt sag an mod selve fossilindustrien for at skade klimaet, miljøet eller menneskerettighederne.

Klimaløgn lugter lidt af tobak

Med påstanden om at borgerne lider skade af klimaforandringer, forårsaget af oliefirmaerne, er det altså myndighederne, som fører anklagen. Og nu er der dukket nye oplysninger op, som ifølge Karen Sokol, der er juraprofessor ved Loyola University of New Orleans, giver anklagerne nyt skyts i sager om klimaansvar.

For ifølge det anerkendte tidsskrift Scientific American viser nye undersøgelser, at verdens største olie- og benzinfirma, Exxon, længe før offentligheden har kendt til sammenhængen mellem klimaforandringerne og forbrænding af fossile brændstoffer – og var klar over de skader, deres produkter førte med sig. Exxon ikke blot skjulte disse informationer for befolkningen, men eksperter er enige om, at virksomheden ligefrem spredte misinformation om menneskeskabte klimaforandringer.

Anklagernes ammunition er især påstandene om, at olie- og benzinvirksomhederne har vildledt offentligheden med deres markedsføring, hvilket minder om retssagerne mod tobaksindustrien fra 1990’erne, hvor tobaksvirksomheder blev sagsøgt for at have skjult informationer om de skadelige bivirkninger ved rygning.

Opgøret med tobaksfirmaerne kulminerede dengang i det største forlig nogensinde i USA’s historie. Det er dog ikke til at vide, om et forlig bliver udfaldet denne gang, om sagerne mislykkes på et tidligere tidspunkt, eller om de når hele vejen til retten, vurderer Daniel Farber, som er juraprofessor ved University of California, Berkeley.

Men ifølge Farber er retssagernes virkelige værdi ikke så meget udfaldet af en eventuel dom, men netop de oplysninger, der kommer frem i processen.
Hvis domstolene kræver, at olieselskabernes dokumenter og hemmeligheder bliver delt med offentligheden, kan det resultere i massiv dårlig omtale og medføre fald i industriens aktieværdi. En underminering af branchen er således en afledt effekt, der for klimaaktivisterne er alle de juridiske slagsmål værd – for selvom olievirksomhederne vinder en retssag, kan det føre til permanent svækkelse af både den enkelte virksomhed og hele olieindustrien.