Analyse: Investorer vil også forbedre verden

Svimlende 5-7.000 milliarder dollars. Om året. Det er ifølge FN det niveau investeringerne skal op på, hvis vi skal nå Verdensmålene, som bl.a. handler om at afskaffe fattigdom, bremse klimaforandringer og skabe ligestilling inden 2030. Den årlige udviklingsbistand fra de enkelte landes budgetter ligger mildest talt langt fra det beløb. Den finansielle sektor spiller derfor en vigtig og afgørende rolle, når det handler om at rykke verden i en bedre retning. Og den opgave har en imponerende portefølje af store, internationale investeringsfirmaer, private fonde, banker, pensions- og forsikringsselskaber, ngo’er og individuelle investorer allerede taget på sig.

Verdensmål booster trend

Impact investments, der dækker over investeringer i virksomheder, fonde og organisationer, der ikke kun giver et økonomisk afkast, men som samtidig skaber miljømæssige eller sociale resultater, vokser massivt verden over. En global undersøgelse lavet af Global Impact Investing Network (GIIN) viser, at investorer skød 77 milliarder dollars i impact-investeringer i 2016. Det giver afgørende kapital til sektorer, der kan afhjælpe nogle af klodens helt store problemer med innovative løsninger inden for alt fra vedvarende energi, bæredygtigt landbrug og billige boliger til rent drikkevand og uddannelse. Samtidig svarer mange af deres medlemmer, at de er begyndt at bruge Verdensmålene som ramme for, hvad de investerer i, ligesom den ambitiøse, globale aftale giver også nye investorer et incitament til at sætte penge i bæredygtig udvikling.

Fra risici til resultater

Impact-tendensen kan spores længere tilbage, men voksede for alvor frem omkring finanskrisen, hvor flere og flere aktører blev opmærkesomme på det aftryk, investeringer sætter på verden. I begyndelsen handlede det ofte om ikke at placere penge hos udskældte industrier som våben og tobak. I dag er tilgangen helt anderledes og proaktiv. Nu handler det om at løse problemer i samfundet. Og hvor impact investment de første år var omgærdet af myter om manglende afkast, viser nyere undersøgelser, bl.a. fra Institute for Sustainable Investing, at udbyttet fra bæredygtige investeringer ofte ligger på niveau med eller overgår traditionelle investeringer. Der er altså ikke tale om filantropi, men forretning der både skaber økonomisk overskud og bedre vilkår for mennesker og natur.

Ungdomsoprør i finansverdenen

Investorer står ligesom resten af det private erhvervsliv over for et paradigmeskifte: Business as usual er ikke en valgmulighed i et længere og miljømæssigt perspektiv. Og dem, der kommer op med løsninger, bliver belønnet. Her har den historisk store millennial-generation født mellem 1980 og 2000 en helt afgørende faktor. Studier viser gang på gang, at millennials forventer, at virksomheder tager verdens udfordringer på sig. De unge forbrugere har også øjnene på investorer, og de helt store spillere som Goldman Sachs forudser, at den både bevidste og idealistiske generation kommer til at ændre den finansielle verden, som vi kender den i dag. De, der er født tættest på 1980, er allerede godt i gang med deres karriere, men har ofte ikke store opsparinger endnu. Det er Morgan Stanley fx kommet i møde ved at lancere et program for impact-investeringer med et lavere minimumindskud.

Investorer kigger mod Afrika

Den unge generation er særligt stor i Afrika. Ifølge FN husede Afrika 226 millioner mellem 15-24 år i 2015, hvilket svarer til 19 procent af unge på globalt plan. Det tal stiger fortsat. Men en væsentlig del af de afrikanske millennials er begrænset af manglende infrastruktur og dårlige uddannelsesmuligheder m.m. Det, kombineret med en voksende middelklasse, gør Afrika til et område med nogle af de største muligheder, hvis man leder efter investeringer, der skaber store resultater på flere planer. Investeringsfirmaet LeapFrog har fx senest skudt 22 millioner dollars i den kenyanske apotekerkæde Goodlife, der når ud til 1,2 millioner kunder i Østafrika. Goodlifes uddannede farmaceuter arbejder bl.a. på at komme forkerte selvdiagnoser og farlige kopiprodukter til livs. Som noget nyt tilbyder apotekerkæden også hjælp over nettet til mennesker i fjerne landområder.

Det nok mest kendte eksempel fra Danmark ligger også i Kenya ved Lake Turkana, hvor danske pensionspenge og 365 vindmøller fra Vestas har været med til at skabe Afrikas største vindmøllepark, der efter planen skal dække 15 procent af landets nuværende energiforbrug.
Der er stadig langt op til de mange dollars, som FN estimerer, det vil koste at nå Verdensmålene inden 2030. Men når indflydelsesrige stemmer som The Economist for nyligt slog fast, at impact investment nærmer sig mainstream, siger det noget om potentialet. Research fra GIIN forudser, at sektoren vil have en værdi af 1000 milliarder dollars allerede i 2020. Penge, der vil få markant betydning for verden.