Kronprinsessen legede ’hvad vil du helst’ til Verdenstimen

For sjette år i træk holder danske skoler og gymnasier Verdenstime – en eller flere undervisningstimer, hvor Verdensmålene udgør rammen for det faglige indhold.

I den anledning havde Københavns Kommune og Verdens Bedste Nyheder inviteret til en særlig ekstra Verdenstime på Københavns Rådhus, hvor skolebørn mødtes med politikere og organisationer, der arbejder med udvikling. Arrangementet havde i år for anden gang også besøg af Kronprinsesse Mary.

Fremtiden begynder i skolen

Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, gav bolden op ved at fortælle om, hvorfor København har taget Verdensmålene til sig.

”Som landets største kommune er det vigtigt, at vi går forrest, hvad angår bæredygtighed og Verdensmål. Vi skal vise, hvordan man kan uddanne børn til at tage vare på verden – helt fra barnsben. De, der er børn og unge i dag, skal drive den bæredygtige udvikling om ti år, når Verdensmålene skal være nået. Derfor er det vigtigt, at de bliver klædt på til at varetage fremtidens udfordringer. Det er vigtigt at lære at leve et liv, der hjælper os alle,” sagde borgmesteren.

Efter en kort film med eksempler på børn i andre lande, der tager handling og kræver deres rettigheder, var Udviklingsminister Rasmus Prehn næste taler. Han henvendte sig især direkte til de skolebørn, der var med i salen.

”Hvor er det fascinerende, at andre børn i hele verden også har Verdenstime. Både voksne og børn er med til at finde løsninger på problemerne. Og det er vigtigt, at I unge holder os voksne, der sidder med det politiske ansvar, i ørerne,” sagde Rasmus Prehn, der også nævnte, at hans egne børn ofte efterspørger mere politisk handling, når snakken går ved middagsbordet derhjemme.

Youtuberen ’Lakserytteren’ var næste indslag. I virkeligheden hedder han Rasmus Kolbe, og ved siden af sin aktivitet på sociale medier er han også frivillig ambassadør for UNICEF. Som kreativt indslag gik han straks i gang med at tegne en stor tegning af, hvordan han forestiller sig, en bæredygtig verden egentlig ser ud.

Bananernes hemmelighed

Imens fortalte tre ’verdensmålsambassadører’ – Benedikte, Sarah og Lea Anna – om Verdensmålsakademiet, som er en uddannelse, Verdens Bedste Nyheder har startet for at få flere til at undervise og arbejde med Verdensmålene. De holdt også en lille selskabsleg, hvor bogstaverne i ordet HÅB blev stikordet til små udfordringer til deltagerne i arrangementet.

En anden måde at gøre de ofte abstrakte ord indenfor bæredygtig udvikling konkrete på er at tage fat i en helt almindelig ting og så bruge den i undervisningen. Verdensmålskonsulent Martin Keller fra Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune deltog sammen med fire elever fra Den Classenske Legatskole.

De fortalte om, hvordan de havde set nærmere på bananer som håndgribeligt eksempel på et globaliseret produkt. Fire små piger fortalte om, hvad de havde lært i undervisningsforløbet Verden Rundt Med Bananen. For eksempel, hvor langt en banan skal rejse for at ende i Danmark, hvad fair-trade og økologi betyder, og hvordan det egentlig kan være, at man kan sælge bananer så billigt i Danmark, når de kommer fra den anden side af kloden.

Forestillede sig fiktiv fodboldkamp

Så var det tid til at få rørt kroppen lidt i Rådhusets Festsal, hvor deltagerne ellers sad pænt på stole med indbyrdes afstand på grund af forholdsregler mod coronavirus.

Deltagerne kunne dog ikke helt slippe stolene, men under hver stol lå der en farverig fodbold. Deltagerne blev inviteret til at forestille sig, at de deltog i en af de fodboldkampe, som Global Goals World Cup arrangerer. Det er et anderledes fodboldmesterskab, hvor holdene ikke kun får point for at score mål på banen, men også for hvad de gør for at hjælpe Verdensmålene på vej uden for banen.

Indtil nu har 550 hold deltaget i turneringen, og de har blandt andet plantet i alt en million træer, renset havene, bygget biblioteker, skabt biodiversitet og gået på gaden for ligestilling og klima. Til næste år er planen, at de skal lave den første Global Goals World Cup skoleturnering.

I Verdensmålenes og bæredygtighedens ånd blev boldene ikke delt ud gratis, men de kan købes på organisationen EIRs hjemmeside, hvor man samtidig støtter organisationens arbejde. De bolde, der blev brugt til arrangementet, skal senere til Jordan. Her skal de bruges til at gøre livet lidt bedre for børnene i en flygtningelejr.

Efter fodboldene var rullet væk, fortalte eleverne Noa, Alma, Lauge og Sebastian fra Zahles Skole om deres undervisningsprojekt. Temadagen Upcycling Fashion handler om konsekvenserne af vores forbrug af tøj.

Eleverne fortalte om, hvordan de havde lært om at begrænse mængden af tøj, verden konstant producerer og smider væk, og de viste, hvordan de havde været kreative med at finde på løsninger til, hvordan man kan forlænge levetiden for tøj, når det ikke længere er helt nyt. Blandt andet ved at sætte strygelapper ovenpå pletter og klippe strimler i t-shirts, der så kunne flettes sammen til helt nye udtryk.

Hårde spørgsmål om bæredygtige valg

Rundt om i landet er der flere og flere skoler, der bliver så glade for arbejdet med Verdensmålene, at de bliver til Verdensmålsskoler. De er nu gået sammen i et netværk under Ungdomsbyen, som inviterede alle deltagere til at deltage i en quiz med nogle af de svære spørgsmål, alle må stille sig selv, hvis de vil leve et bæredygtigt liv.

Spørgsmålene var meget skarpt sat op. For eksempel var svarmulighederne til første spørgsmål, om du helst vil spise kød til alle dine måltider resten af dit liv, eller kun leve af grøntsager resten af livet? Her svarede hele salen uden undtagelse, at de hellere helt vil undgå kød. Men måske er der flere mulige svar på det spørgsmål. Udviklingsminister Rasmus Prehn nævnte i hvert fald tidligere på eventet, at en af de ting, han selv havde gjort for at leve mere bæredygtigt, var at skære ned på mængden af kød. Men at han nok ikke helt kunne undvære det.

Dagens musikalske indslag var Martin Keller og Verdensmålsorkesteret, der spillede sangen Sustainable City. Sammen med Jonathan Gammeltoft fra Niels Bohr Instituttet delte Martin Keller derefter nogle mere filosofiske tanker om, hvordan vi når målene. Om, hvordan de lange målsætninger for Verdensmålene i år 2030 skal kombineres med hver persons egen tidslinje og nutid.

”Det handler ikke om dit nu, men om vores fælles nu. Det er nu eller aldrig,” konkluderede Martin Keller.

Til sidst viste Lakserytteren sin tegning af sin vision af fremtiden. Han havde tegnet jordkloden som en magisk lampe, som verdens børn holder frem, og med Verdensmålenes ikoner som juveler indsat i lampen.

”Det handler om, at en bæredygtig verden er sådan en, hvor alle får lov til at være den de er, og har mulighed for at blive den, de gerne vil være,” forklarede han.