Klimamyte: Opvarmning skyldes overbefolkning

Selvfølgelig er det rigtigt nok, at hvert menneske på jorden udleder en lille smule CO2 næsten uanset, hvor sparsommeligt man lever. Derfor betyder større befolkning også generelt større udledning af kuldioxid, og dermed større klimapåvirkning. Alligevel er myten en misforståelse af to grunde:

For det første stiger verdens befolkning nu langsommere og langsommere, fordi folk får færre børn i langt de fleste lande. Ifølge FN’s analyser og fremskrivninger ventes befolkningstallet derfor at stabilisere sig på cirka 11 milliarder mennesker omkring år 2100. Det er mange mennesker, og man kan diskutere, om det er for mange. Blandt andet i forhold til, hvor meget plads der bliver til overs til vild natur. Men der er altså ikke tale om, at verdens befolkningstilvækst er ude af kontrol og vil blive ved med at stige uhæmmet i al fremtid.

For det andet udleder de mange mennesker i den fattige del af verden kun meget lidt CO2 i forhold til deres antal. Udledningen hænger nemlig meget nøje sammen med, hvad og hvor meget man forbruger. Og verdens fattigste forbruger næsten ikke noget i forhold til den rige del af verden, selvom der er mange flere fattige end rige. Det viser en gennemgang lavet af den anerkendte statistikhjemmeside ourworldindata.org.

I 2016 udledte Nordamerika 18 procent af al CO2, men udgjorde kun 5 procent af verdens befolkning. Omvendt er 16 procent af verdens befolkning afrikanere, men hele Afrika udledte kun 4 procent af CO2.

Man kan også sammenligne de to kæmpelande Indien og Kina, der begge har lidt over 1,3 mia. indbyggere. Historisk set har Kina udledt 15 procent af den samlede mængde klimagas, mens Indien kun står for 4 procent af de totale udledninger, viser tal fra tænketanken World Resources Institute.

Verdens fattigdom har været støt faldende i de seneste mange år. Når flere af verdens fattige slipper ud af fattigdom, begynder de at forbruge mere, og det øger CO2-udledningerne. Der er dog plads til, at de mest ekstremt fattige mennesker i verden kan øge deres levestandard en hel del, uden at det vælter klimalæsset, viser tal fra Oxfam.

Men det er også en del af virkeligheden, at der ikke er plads i klimaregnskabet til, at alle mennesker i verden kan have samme ekstremt høje forbrug, som vi har i Vesteuropa og USA – den rigeste tiendedel af verdens befolkning udleder nemlig næsten halvdelen af klimagasserne.

Derfor bliver det sandsynligvis en del af løsningen, at udviklingslandene springer nogle dele af den udvikling over, som vi har haft i Vesten. Blandt andet ved at undgå kul og olie og i stedet gå direkte til solenergi, vind og jordvarme. På samme måde, som udviklingslandene ikke lægger telefonkabler, men i stedet sætter master op til mobiltelefoni.

Omvendt er der også brug for, at vi også i Vesten ændrer vores livsstil, så den bliver mindre klimabelastende. Ifølge FN’s klimapanel har vi brug for hurtige og hidtil uset vidtrækkende ændringer i vores samfund. Klimaet handler også om rigtig meget andet end befolkningsvækst.