Soldrevne vandpumper giver to millioner rent vand

Livet har taget en markant drejning for Jeneta Sneele, der bor i en landsby i Zambia. Sneele har fået bygget en vandhane uden for sin hytte, og det betyder, at hendes hårde og tidskrævende ture til floden for at hente vand er forbi. Sneele plejede at hente vand med sit barnebarn, og sommetider ville hun falde på vejen hjem og tabe vandet. I stedet bruger Sneele nu tiden på at få en indkomst ved at dyrke sin jord.

”Nu er vores børn sundere, og vi kan tjene penge på at sælge vores afgrøder”, fortæller Sneele. Hun er glad for nu at være fri for den hårde tur.

“Der er ingen tvivl om, at vand ikke bare er nøglen til et sundt liv. Det er også nøglen til at øge produktionen af køkkenhaver, større marker og dyr”, siger seniorforsker i vandressourcer hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Helle Munk Ravnborg.

Grøn energi giver landsbyer vand

Landmænd som Sneele får lettere adgang til vand, fordi der bliver boret et vandhul, hvor der bliver sat en soldreven vandpumpe i. Pumpen holder sig i gang ved hjælp af et solcelleanlæg, der giver energi til at pumpe vandet op i et vandtårn. Arbejdere fra lokalsamfundet lægger vandrør og bygger flere vandhaner rundt i landsbyen, hvor beboerne kan tappe vand.

Det er den danskejede pumpevirksomhed Grundfos og den internationale NGO World Vision, der i partnerskab implementerer projektet. De har et fælles mål om at installere over 1000 soldrevne vandpumper inden 2020, og det vil give vand til to millioner mennesker. I dag har over 300.000 mennesker fået rent vand i området syd for Sahara.

Før i tiden installerede World Vision mekaniske håndpumper i landsbyer uden adgang til vand, men en håndpumpe kan kun forsyne få hundrede mennesker, hvorimod en soldreven pumpe giver vand til flere tusinder.

”Håndpumperne er svære at betjene, og det er ofte pigerne og kvinderne, der må udføre det hårde arbejde”, siger Rasoul Dashtbani Mikkelsen, direktør for globale partnerskaber hos Grundfos. Han fortæller, at køen til de mekaniske håndpumper ofte er så lang, at de unge piger møder op klokken tre om natten for at stille sig i kø, og det medfører nogle gange, at de bliver udsat for overfald.

De soldrevne vandsystemer er ifølge Mikkelsen bygget op omkring et bæredygtigt forretningskoncept, der skal sikre vand mange år ud i fremtiden. De er særligt velegnede i de dele af verden, hvor der ikke er adgang til strøm, men derimod masser af sollys.

Millioner mangler stadig vand

På verdensplan mangler stadig 663 millioner mennesker adgang til rent vand. Vandmanglen betyder blandt andet, at 1000 børn dør hver dag på grund af diarré, som de får af beskidt vand og dårlig hygiejne. Der er dog også sket fremskridt. I 2015 havde 6,6 milliarder mennesker adgang til forbedret drikkevand, hvilket er en stigning på 1,6 milliarder siden 2000.

Selvom der bliver etableret flere forbedrede vandforsyninger, påpeger Ravnborg nogle generelle udfordringer i arbejdet med at sikre alle adgang til rent drikkevand.

Hvis vandforsyningerne er beregnet til at dække behovet for drikkevand og derfor har regler, der begrænser brugen af vand til for eksempel vanding af marker, så kan der ofte opstå konflikter mellem brugerne. Gevinsten ved at bruge mere vand for at kunne dyrke sin jord bedre kan være en meget stor fristelse. “Hvis nogen bruger mere vand, end der er tiltænkt og kapacitet til, så vil andre mangle vand”, forklarer Ravnborg. “Hvis de der udnytter vandet også er dem der har økonomisk og politisk magt i området, så er der risiko for, at de fattige ikke kan sige fra”, siger seniorforskeren.

Det giver ifølge Ravnborg ofte en ulighed i adgangen til vand. En undersøgelse lavet af DIIS i 2010 viser “et foruroligende billede af en social skævhed i adgangen til rent vand”. I Con Cuong distriktet syd for Hanoi i Vietnam har 92 procent af de bedrestillede familier adgang til rent drikkevand i tørtiden, hvorimod dette kun gælder for 52 procent af de fattige familier. Ravnborg fremhæver, at der er vigtigt, der ikke bliver vendt et blindt øje til, at det er de fattigste mennesker, der mangler adgang til rent drikkevand.

I Jeneta Sneeles landsby syd for Sahara er der taget højde for denne udfordring ved at etablere en vandkomité, der skal sikre, at vandsystemet er bæredygtigt og gennemskueligt. ”Vandkomitéerne har forskellige opgaver, og en af dem er at fastsætte en pris, forbrugerne betaler per gang eller på månedlig basis. Det er en meget lav pris, men vores erfaringer viser, at det begrænser, at vandforsyningerne udnyttes af nogle, der bruger hæmningsløst af vandet,” siger Mikkelsen, direktør for globale partnerskaber hos Grundfos. Vandkomitéen skal sikre, at alle har adgang til vand, og derfor kan de udpege familier, der får vandet gratis, hvis de ikke har råd til at betale.

Ifølge Ravnborg er en anden grund til vandmangel visse steder, at der eksisterer ødelagte brønde rundt omkring i verden, der ikke bliver repareret på grund af manglende ressourcer. I Sneeles landsby er hun som formand for landsbyens vandkomité med til at sørge for, at rådet vedligeholder vandsystemet med betalingspengene, men at de også investerer pengene. Komitéen køber geder og grise, som de på sigt kan sælge til en højere værdi, så komitéen tjener flere penge og kan sikre vandpumpernes virke i fremtiden.

Stort vandpotentiale i Afrika

På FN’s årlige generalforsamling i 2015 blev alle nationer enige om 17 verdensmål, der skal løse verdens største problemer på en bæredygtig måde. Verdensmål 6 handler om at sikre alle en bæredygtig adgang til vand og sanitet, heriblandt især rent og billigt drikkevand.

“Hvis vi skal nå verdensmålet, skal der foretages investeringer i bæredygtige vandforsyninger, og her kommer investeringer i soldrevne pumper og anden teknologi velkomment ind”, siger seniorforskeren og fortsætter:

“Vandressourcerne er der. I 2005 var det kun fem procent af ferskvandet, der blev udnyttet i Afrika syd for Sahara. Det er manglen på investeringer i adgang til rent drikkevand, der er udfordringen og ikke manglen på vand i absolut forstand”.