Ania Mysyshyn blev inspireret til at opfinde løsninger for handicappede, da hun i Stockholm så en bus, der kunne sænkes for at få gangbesværede ombord. Foto: Ruslan Bokalo

Ung kvinde får blinde på nettet i Ukraine

Hvad sker der, når en nyuddannet kvinde med gode ideer møder en blind IT-mand? I Ukraine gik de sammen og opfandt noget, der hjælper blinde til at deltage bedre i samfundet.

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Europa

Online selvbetjening er smart. Alt fra skattepapirer til flyttemeldinger ligger efterhånden på nettet og kan ses og bruges af alle. Eller næsten alle. For hvis man ikke ser så godt, kan det være svært at få gavn af de digitale løsninger.

I Ukraine er den 24-årige Ania Mysyshyn godt i gang med at gøre offentlige hjemmesider nemmere at bruge for blinde og svagtseende. Efter studier i international lov og e-governance slog hun sig sammen med Dmytro Popov, en blind IT-udvikler. Sammen opfandt de et program, der automatisk kan analysere en hjemmeside og give forslag til, hvordan den kan gøres nemmere at bruge for dem, der har bøvl med synet. For eksempel ved at øge kontrasten og skrifttyperne for de svagtseende, ændre farvevalget til gavn for de farveblinde, og få tekst læst op automatisk for at hjælpe dem, der slet ikke kan se.

”Dette er et ekstremt vigtigt projekt for blinde mennesker i Ukraine, for vi er blevet overset af regeringen i mange år, men nu føler vi os styrket. I en tid med teknologi og hurtig digitalisering i alle hjørner af samfundet må vi stå fast på vores rettigheder, også på nettet,” siger Oksana Potymko, der er leder af Det Ukrainske Blindesamfund.

Programmet vandt sidste år en FN-konkurrence om de mest innovative idéer fra unge, og det er nu i gang med at blive brugt i praksis. Indtil videre har seks byer i det vestlige Ukraine brugt værktøjet og tilpasset deres hjemmesider efter anbefalingerne. Antallet af brugere på siderne er steget med omkring 20 procent, og selvom det ikke er muligt at sige, hvor mange af de nye brugere, der er svagtseende, er ambitionen, at programmet skal bruges af langt flere byer og myndigheder.

I Danmark er der allerede en aftale mellem kommuner, regioner og staten om, at hjemmesider skal være tilgængelige for alle. I september 2018 indførte Danmark så EU-lov, der grundlæggende dækker det samme, men hvor kravet nu også omfatter offentlige apps på mobilen.

Relaterede nyheder