Børn hjælper med at sprede myggene ved at udruge dem i små kasser, som de får med hjem fra skolen. Foto: World Mosquito Program Colombia

Skolebørn spreder nyttige myg i Colombia

En ny genial metode er ved at vende op og ned på kampen mod en række sygdomme, der spredes af myg. I stedet for at slå myggene ihjel, avler man aktivt flere og spreder dem - men med en vigtig forskel.

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling

Del artikel

Andre Kategorier

Hvis dine børn en dag kom hjem fra skole med en lille kasse fyldt med vand og myggeæg, fordi læreren havde bedt dem om at avle hundredvis af myg derhjemme og slippe dem fri i baghaven, ville du nok tage en alvorlig snak med skolen om den pædagogiske linje. Men i byen Medellín i Colombia er skolebørn fra 800 familier med til at producere og sprede millioner af myg, i samarbejde med en række skoler og universitetet Universidad de Antioquia.

Myggespredere stormer frem

World Mosquito Program startede i 2011 som et forskningsprojekt for at stoppe sygdommen denguefeber. Men metoden med at sprede myg med nyttige bakterier viste sig hurtigt effektiv mod en række andre myggebårne sygdomme, og derfor er projektet nu vokset til en international organisation med myggesprednings-projekter i 12 lande. Blandt andet Brasilien, Indien, Sri Lanka og Vietnam.

Idéen er ikke så skør, som den umiddelbart lyder. Myggene er nemlig behandlet med en særlig bakterie, som blokerer for, at myggen kan overføre en række farlige sygdomme. Wolbachia-bakterien er helt ufarlig for mennesker, og bakterien findes allerede naturligt i mange insekter, og også i en række myg. Men i de myggearter, der spreder nogle af de værste sygdomme, findes bakterien normalt ikke.

Gode bakterier stopper farlige virus

Det er det, organisationen World Mosquito Program prøver at ændre på. Ved at avle og udsætte myg med Wolbachia-bakterien kan man forhindre, at myggene spreder sygdomme som zika, dengue og gul feber.

Metoden har allerede vist sig effektiv. I et videnskabeligt forsøg i byen Townsville i Australien faldt antallet af tilfælde af denguefeber til nul, da man slap de særlige myg løs. Og når først der er udsat tilstrækkeligt mange myg, behøver man ikke at udsætte flere. Myggene viderefører selv bakterien fra generation til generation.

Det er ikke kun skolebørn, der hjælper med at udsætte myg. De bliver også spredt til fods, fra biler og endda fra luften via droner. Det skal bekæmpe farlige sygdomme på en naturlig og effektiv måde uden at bruge insektgift.

Relaterede nyheder