Analyse: En verden af mobilmirakler

Når nytårsraketterne skyder verden ind i 2015, vil antallet af mobilabonnenter næsten være lig med antallet af mennesker på kloden, forudser Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

Allerede i 2013 registrerede ITU 6,8 milliarder mobilabonnementer i sin årlige globale opgørelse. Selvom abonnenterne stadig ikke er fordelt ligeligt ud på klodens lidt over syv milliarder mennesker, er det langt fra kun i Vesten, at mobiltelefoner og smartphones gør hverdagen lettere. Mobilteknologien ændrer nu også livet for millioner af mennesker i den fattige del af verden.

Selv simple mobiltelefoner giver fattige lande over hele kloden mulighed for på meget kort tid at springe flere led over i den teknologiske udvikling, som Europa, USA og resten af verdens i-lande har gennemgået over de seneste årtier. Og endda være firstmovers inden for, hvad den bærbare telefon kan bruges til.

I begyndelsen var det sms-systemet, der skabte fremskridt, nu gør mobiltelefoner det ud for computere med internetforbindelse. Alene fra 2011 til 2013 fordobledes antallet af mobile bredbåndsabonnementer i udviklingslande fra 472 millioner til 1,16 milliarder og oversteg dermed antallet i den vestlige verden.

Afrika er den region i verden, der har oplevet den største vækst. Her steg udbredelsen af mobilt bredbånd fra to procent i 2010 til 11 procent i 2013, og tele- og mobilindustrien udgør pt. en af de hotteste brancher på det afrikanske kontinent.

»Har du MobilePay?« Spørgsmålet er stadig nødvendigt herhjemme, for danskerne er først for nylig begyndt at swipe til højre på smartphonen for at overføre penge. Opfindelsen stammer fra Kenya, der var det første til at indføre et mobilt betalingssystem allerede i 2007. Det var Kenyas største mobilselskab, Safricom, der introducerede m-pesa, der stadig i dag er verdens mest udbredte mobile betalingssystem.

Over 25 pct. af landets bnp bevæger sig i dag via m-pesa, der gør det nemmere at betale i en taxa i Nairobi end i New York, og systemet bliver ikke kun brugt af den voksende middelklasse i Kenyas hovedstad. Omkring 60 pct. af de kenyanere, der lever for under 2,5 dollars om dagen, har en mobiltelefon, viser et studie af Verdensbanken og Research Solutions Africa.

De kan nu bruge m-pesa som en sikker bank og kan modtage penge fra familiemedlemmer i den anden ende af landet. I dag er mange tilsvarende betalingssystemer introduceret verden over, men m-pesa er stadig den mest udbredte, og Safricom har blandt andet rullet systemet ud i Tanzania, Afghanistan og Indien.

Et forladt og aflåst bibliotek i Ecuador gav tidligere direktør i Amazon og bogentusiast David Risher ideen til læseapp’en Worldreader. Det er nemlig ikke nødvendigvis sådan lige at gå på biblioteket, hvis man bor i et udviklingsland. Mangel på bøger og undervisningsmateriale er stadig en væsentlig forklaring på analfabetisme især blandt marginaliserede og fattige befolkningsgrupper.

Nu kræver det kun en mobiltelefon med taletid og internetforbindelse at få adgang til alverdens bogtitler på 41 sprog.

Unesco og Worldreader lancerede sidste år den hidtil største undersøgelse om læsevaner på mobiltelefoner i udviklingslande, hvor respondenter fra Etiopien, Ghana, Kenya, Zimbabwe og Pakistan svarede, at antallet af læsetimer og glæden ved at læse er steget markant, efter de har fået adgang til at læse bøger på telefonen.

Romantiske romaner hitter mest, men forældre læser også godnathistorier fra deres mobil, ligesom lærere henter nyt undervisningsmateriale.

Risbønder i Filipinerne har i dag fået et ekstra redskab på de grønne rismarker.

Et enkelt opkald til International Rice Research Institute resulterer straks i en sms med aktuelle vejrudsigter, priser og råd om dyrkningsmetoder og timing i forhold til gødning. I Kenya modtager tusindvis af kvægbønder beskeder på mobilen via app’en iCow. Her kan de holde kalender over deres køers drægtighed, mælkeproduktion og finde den nærmeste dyrlæge, hvis der opstår komplikationer med besætningen.

Mobiltelefoner letter ikke kun hverdagen i verdens udviklingslande. De redder også liv. Efter jordskælvet i Haiti i 2010 blev masse-tekstprogrammet Tera udviklet, som gjorde det muligt at sende sms’er til et stort antal mennesker i udvalgte og afgrænsede områder for at advare mod koleraudbrud. Det er siden blevet introduceret i 40 lande over hele verden af Røde Kors.

Senest i forbindelse med den aktuelle ebolaepidemi i Vestafrika, hvor der i Sierra Leone allerede er blevet sendt to millioner beskeder ud om måneden til mennesker i fjerntliggende områder. Dem, der ikke har radio eller tv, får nu information via mobilen om, hvordan de undgår smitte, og om hvad de skal stille op, hvis sygdommen rammer.

Systemet gør det også muligt for folk at skrive beskeder tilbage om, hvor de befinder sig, og hvilken hjælp de har brug for, f.eks. i forbindelse med krige og naturkatastrofer. Det kræver dog samarbejder med de enkelte landes mobilnetværksoperatører og myndigheder for at kunne få lov til at ”spamme” store dele af befolkningen med hjælpeoplysninger.

Røde Kors og Røde Halvmåne arbejder netop nu på at udbrede ebola-tekstbeskederne til syv andre vestafrikanske lande, nemlig Benin, Togo, Ghana, Mali, Guinea-Bissau, Gambia og Burkina Faso, inden for de næste måneder.

Selvom der er i gennemsnit er 89 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere i udviklingslandene, er der stadig stor forskel på, hvor langt der er imellem telefonerne inden for de enkelte landegrænser. Botswana ligger i toppen med 161 mobilabonnenter for hver 100 indbyggere, hvilket dækker over, at flere personer f.eks. både har en privat- og en arbejdstelefon.

I Danmark er tallet til sammenligning 127. Den anden ende af skalaen ligger også på det afrikanske kontinent i Eritrea, hvor kun seks pct. af befolkningen har en mobiltelefon.

Mobiltelefoner, taletid og bredbånd bliver fortsat billigere og billigere, og soldrevne opladere gør det nu muligt at tale i telefon i områder uden elektricitet. Driftige entreprenører, etablerede virksomheder og ngo’er verden over er i fuld gang med at udvikle de næste nyeste løsninger på vidt forskellige udfordringer, som livet i verdens fattige lande byder på.

ITU har derfor sat sig for at få de forskellige organisationer til at arbejde sammen i initiativet m-Powering Development. Målet er at skabe nye former for udvikling igennem den seneste mobilteknologi. Uanset hvem der samler trådene, tyder alt på, at mobilrevolutionen fortsat vil brede sig og forbinde selv de fattigste og fjerneste egne med resten af verden.