Gik 405 km for at tale med en advokat

Msomera er en landsby i det nordøstlige Tanzania, der hovedsageligt er beboet af masai-folket. I en af de små bomaer (hytter) bor Simon Mainaya med sin familie.

”Det her er masai-land. Da jeg flyttede hertil var der plads nok, og det var et godt sted at leve,” siger han. Han sidder på en taburet i morgensolen med nysgerrige børn løbende omkring sig. Få meter fra ham står køerne i en rund indhegning. Det er fra køerne, mælken og kødet kommer, og det er på køerne, de tjener deres penge, når der er brug for rede kontanter.

I masaiernes kultur bliver en nomadetilværelse med køer set som den ideelle måde at leve sit liv på. Sådan har det altid været, og sådan vil Simon Mainaya og de fleste andre masaier gerne, at det bliver ved med at være. Men udviklingen går i en anden retning. Konflikter, retssager og sammenstød er blevet en del af hverdagen på disse kanter.

”Swahili-folk dyrker majs og korn. Men de vil ikke have, at vores køer går frit rundt og græsser, selvom det er vores land. Det skaber konflikter, og det fik mig til at gå efter hjælp,” siger Simon Mainaya.

Et spørgsmål om retfærdighed

Konflikterne handler om, hvem der har ret til jorden. Msomera og de andre landsbyer i nærheden er, ifølge Simon Mainaya, masai-landsbyer, der har papir på deres jord. Alligevel bliver der reageret skarpt, når masaiernes køer går på den dyrkede jord.

”Flere af mine og andres køer er blevet skåret i munden og andre steder på kroppen. Børnene bliver slået med kæppe, så de ikke tør komme tilbage. Når vi så tilkalder politiet, sker der ikke noget. Vi brug for viden, så vi kan gå i retten,” siger han.

Konflikterne i Msomera er blot ét af symptomerne på en mere grundlæggende konflikt mellem den tanzaniske regering og landets oprindelige folk. Regeringen ønsker, at de oprindelige folk skal opgive deres traditionelle levevis til fordel for moderne landbrug. Dette skaber baggrunden for, at de jorddyrkende swahili-folk kan slippe afsted med at mishandle masaiernes kvæg, til trods for, at de befinder sig på masai-jord.

Der er mange eksempler på retssager, hvor lokale myndigheder vælger at ignorere rettens dom, hvis den er i masaiernes favør. I stedet bliver konflikterne med farmerne set som en måde at give de oprindelige folk valget mellem at adoptere en mere moderne levevis eller langsomt blive fordrevet fra egen jord.

Lang vandring trods malaria

Så vidt er det ikke gået i Msomera, men konflikterne blev til sidst nok for Simon Mainaya. Noget skulle der gøres.

PINGOs Forum er en national NGO, der varetager oprindelige folks interesser ved blandt andet at tilbyde juridisk hjælp, og de har kontor i Arusha, der ligger cirka 405 kilometer fra Msomera.

”Jeg vidste, PINGOs Forum har advokater, der hjælper masai-folket. Men jeg havde ikke penge nok til at tage bussen til Arusha, så jeg besluttede mig for at gå dertil. Jeg tænkte ikke over det, for jeg havde ingen penge, så jeg så ikke andre muligheder end at gå,” siger han.

De 405 kilometer tog 21 dage at tilbagelægge, men det var ikke uden udfordringer. En sygdomsperiode med malaria og slidte fødder var et par af konsekvenserne ved at vandre i 21 dage i streg.

Vinder nu flere retssager

”Til sidst skulle jeg massere mine fødder hver aften. De gjorde ondt, men jeg blev ved med at gå. Jeg kan stadig få ondt i dem engang imellem, hvis jeg går meget,” siger han og fortsætter.

”Da jeg endelig nåede frem, og fandt ud af de ville hjælpe, blev jeg glad. Siden har der været advokater fra PINGO i Msomera fire gange for at undervise folk i retssystemet, og selvom vi endnu ikke har penge til at bringe konflikterne for retten, så er vi bedre rustet i dag, end vi var før jeg tog af sted,” siger Simon Mainaya. På trods af de stadig uløste konflikter er han ved godt mod.

”Vi masaier har været sent ude i forhold til at sætte os ind i alle lovene, og derfor har vi også lidt under konsekvenserne. Og selvom regeringen ikke lytter til vores problemer, så er der flere og flere tilfælde, hvor masaierne vinder retssager. Så jeg er fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtiden,” siger han.

Jacob Nymann Jensen var i Tanzania med organisationen IWGIA, der arbejder for at styrke oprindelige folks rettigheder.