Dansk – Indisk Børnehjælps har gennem de sidste 23 år støttet utallige kvinder og børn. Foto: Dansk - Indisk Børnehjælp
Humanitær forening lukker sig selv på grund af succes
Dansk - Indisk Børnehjælp er nået i mål: deres humanitære arbejde, som har forbedret livsvilkårene for tusindvis af indiske kvinder og børn, er nu blevet selvkørende.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Asien
Temaer: Børn og unge, Ligestilling, Rettigheder, Uddannelse
I 1997 rejste Tine Elisabeth Larsen til Indien for at researche til en bog, hun ville skrive. Hun havde ingen forventning om, at denne tur ville blive startskuddet på foreningen Dansk – Indisk Børnehjælp, føre til utallige timers frivilligt arbejde og skabe en verden til forskel for kvinder og piger i Tamil Nadus landsbyer.
Nu, 23 år efter, lukker foreningen med den opmuntrende besked: “Vi er kommet i mål!”.
Succeshistorien fra Dansk – Indisk Børnehjælp er bevis på, at fordomme om humanitært arbejde som skruen uden ende ikke kunne være mere forkert.
Projekterne tog fart
Tine Elisabeth Larsen blev under sin rejse opfordret til at komme tilbage og starte et børnehjem for piger. Det lykkedes i 1999, da Dansk – Indisk børnehjælp åbnede et børnehjem i byen Arni i samarbejde med den lokale ngo WEEDS, Women’s Educational and Economic Development Society, som arbejder for at afskaffe diskrimination og fremme ligestilling mellem køn.
Børnehave. Foto: Dansk - Indisk Børnehjælp
Derfra tog det fart.
Indsamlingerne af donationer i Danmark oversteg pludselig børnehjemmets omkostninger, hvilket gav muligheder for at udvide med en lang række andre projekter.
“Der var ikke nogen i bestyrelsen i 1997, som forestillede sig, hvor stor foreningen ville blive, og hvor meget projekterne ville forgrene sig,” siger Tine Elisabeth Larsen.
Foruden at udbygge samarbejdet med WEEDS, startede foreningen projekter med organisationen WCDS, Women and Child Development Society, som arbejder for at højne fattige piger og kvinders liv.
Jordkøb og solceller gav uafhængighed
”Helt fra start har vores fokus været på hjælp til selvhjælp,” siger Tine Elisabeth Larsen, som mener, at det er lykkedes ved løbende at opstille delmål, som kunne gøre projekterne selvkørende over tid.
Udfordringer og fremskridt for indiske kvinder
- Mødredødeligheden falder: Antallet af kvinder og piger, der hvert år dør som følge graviditetsproblemer, er faldet med 55 procent mellem 2000 og 2017.
- Vold mod kvinder: 52 procent kvinder og 42 procent mænd mener, at en mand har ret til at slå sin kone, og hele 31 procent af gifte kvinder mellem 15-49 år har oplevet fysisk, psykisk eller seksuel vold fra deres ægtemænd.
- Tidlige ægteskaber og graviditeter: 11,9 procent af piger mellem 15-19 år er gift og mindst 7,9 procent af kvinder i sammen aldersgruppe er har været gravide.
- Ulighed i løn: Indien er et af de lande i verden med størst lønulighed mellem mænd og kvinder. På verdensplan er den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder 38,2 procent, og i Indien er den 67 procent.
- Flere og flere kvinder kan læse. I 2001 var det kun 47,8 procent af indiske kvinder, som kunne læse. I 2018 var tallet steget til 65,8 procent.
“I årenes løb opkøbte vi jordlodder til børnehjemmet, så det kunne blive selvforsynende. Derefter etablerede vi solceller og vandpumpesystemer”, forklarer hun.
Børnehjemmet lukkede desværre sidste år, på grund af en ny indisk lovgivning, som gjorde, at forældreløse børn under 6 år fremover skulle bo på offentlige børnehjem.
I dag udlejer WEEDS en del af den tidligere børnehjemsjord, hvilket giver indtægter til at drive en skole i de aflagte bygninger og fortsætte arbejdet med at undervise kvinderne om rettigheder og ligestilling.
“Med WCDS oprettede vi en børnehave, oplysnings- og sundhedsprojekter, ekstra undervisningscentre og uddannelsescenter med syning og IT-undervisning. I tilknytning til uddannelsescentret lavede vi en skolekøkkenhave, som kunne lære befolkningen økologisk landbrug. Og så oprettede vi en virksomhed, som kunne fremstille tallerkner ud af palmeblade – et både bæredygtigt og klimavenligt projekt,” forklarer Tine Elisabeth Larsen.
Virksomheden har været et vigtigt led for, at Dansk – Indisk Børnehjælps projekter i Indien blev selvkørende. I takt med at virksomheden tjente penge, blev det muligt at ansætte flere kvinder og skabe den indtægt, som fremover kan betale for uddannelsescentret og resten af aktiviteterne.
Mål om selvstændighed
Målet for Dansk – Indisk Børnehjælp om at gøre de indiske samarbejdspartnere selvkørende er nu opnået, og foreningen kan derfor lukke.
Køkkenhaveundervisning. Foto: Dansk - Indisk Børnehjælp
“Den indkøbte jord kan skabe en indtægt, og bygningerne kan benyttes til aktiviteter. Begge steder har solceller, som har gjort dem 100 procent selvforsynende med elektricitet og til vandforsyningen,” siger Tine Elisabeth Larsen, som ikke er i tvivl om, at samarbejdspartnernes eget ønske om selvstændighed har været helt afgørende for, at dette er lykkedes.
Ifølge Tine Elisabeth Larsen er det umuligt at sætte et tal på, hvor mange mennesker foreningen har hjulpet gennem tiden.
”Direkte har vi hjulpet tusindvis af kvinder og børn og indirekte endnu flere. Når et barn er kommet i børnehave, har vi indirekte hjulpet barnets mor, som kunne tage på arbejde, eller givet barnets søster mulighed for at fortsætte sin skolegang i stedet for at passe sin lillesøster,” forklarer hun.
Efter 22 års frivilligt arbejde er Tine Elisabeth Larsen og resten af holdet glade og taknemmelige for at være i mål med et arbejde, som kan inspirere fremtidige projekter i Indien – for som hun selv pointerer, er der stadig rigtig meget at forbedre for børn og kvinders vilkår i Indien.
