Jeg har skrevet om udvikling i syv år. Særligt én myte møder jeg igen og igen.

De fleste, der har beskæftiget sig med et område i en årrække, kender sikkert følelsen af deja-vu, når man igen-igen støder på en bestemt forestilling eller påstand, som ikke har rod i fakta. Hvad enten det er til et middagsselskab eller på sociale medier.

For eksempel viser Danidas befolkningsundersøgelser år efter år, at myten om stigende fattigdom i verden lever i bedste velgående blandt danskerne. Ifølge den seneste undersøgelse fra 2019 ved kun hver femte dansker, at fattigdommen er faldende på verdensplan. Og hvad værre er: Næsten halvdelen af danskerne tror, at flere og flere lever i fattigdom (i dette tilfælde betyder øget alder ikke øget visdom – jo ældre deltagerne i undersøgelsen er, jo flere tager fejl). Men den ekstreme fattigdom er over de seneste årtier faldet næsten 75 procent (desværre anslår Verdensbanken, at den ekstreme fattigdom formentlig steg fra 9,2 procent af verdens befolkning i 2017 til 9,4 procent i 2020 på grund af corona-pandemien. Før corona var forventningen, at fattigdommen ville falde til 7,9 procent i 2020).

Det er også kun cirka hver femte dansker, der tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. Det viser Verdens Bedste Nyheders egen årlige befolkningsundersøgelse, og det tal har stort set ikke rørt sig ud af flækken de seneste 10 år. Selvom der er sket fremskridt i årtier, er der selvfølgelig ikke nogen garanti for, at den udvikling fortsætter. Verdens voksende velstand har især været på bekostning af klimaet og biodiversiteten – og det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kan fortsætte i samme spor. Men hvis vi skal tage hånd om fremtiden, må vi også kende fortiden og nutiden.

Jeg er selvfølgelig ikke den første, der med forbløffelse har konstateret, at vi, i en tid hvor alverdens viden kun er en google-søgning væk, ikke kender nogle af de mest basale fakta om verdens udvikling. Allerede for ti år siden udkom Harvard-psykologen Steven Pinker med bogen ”The Better Angels of Our Nature”, hvis hovedpåstand er, at verden er blevet gradvist mindre voldelig – men vores opfattelse er stik modsat. Måske netop fordi vi i massekommunikationens tidsalder bliver bombarderet med ”dårlige nyheder” fra nær og fjern, store som små.

Og den nu afdøde læge og professor i international sundhed Hans Rosling turnerede for få år siden rundt på alverdens højere læreanstalter og konferencer for at teste deltagerne i, om de kunne slå en chimpanse i en quiz om verdens udvikling. Spoiler: Det kunne de ikke (og hvis du ikke allerede har set hans TED Talk, så gå straks på Youtube). Selvfølgelig ved en chimpanse ikke en dyt om noget, så i en multiple choice quiz svarer den lige ofte rigtigt og forkert. Vi mennesker trækker derimod på vores forestillinger og fordomme, når vi skal svare. Og det resulterer her i, at vi oftest svarer forkert. Rosling mente, at det er en kombination af forældet viden, der ikke er blevet ordentlig opdateret siden vores skoletid, og et forskruet fokus på krig og konflikt i medierne, der er skyld i, at selv en chimpanse kan slå os i en quiz om verdens udvikling.

Det kan også være, at den menneskelige natur simpelthen får os til hele tiden at hæve barren for succes, efterhånden som vi gør fremskridt. Det er i hvert fald konklusionen i et studie fra 2018 af blandt andet Harvard-psykologen Daniel T. Gilbert. I ét af studiets forsøg skulle testpersoner identificere ansigter med et truende udtryk. Efterhånden som forskerne fjernede de truende ansigter, begyndte forsøgspersonerne i stedet at identificere ansigter med et neutralt ansigtsudtryk som truende. Forskerne bag studiet mener, at det måske netop er vores relative opfattelse af trusler og problemer, der slører vores opfattelse af verdens fremskridt.

Uanset hvad der er årsagen til, at danskerne ikke kender til fremskridtene, så ved du nu (hvis ikke du vidste det i vejen), at den ekstreme fattigdom er raslet ned siden 1990’erne. Sig det gerne videre til naboen.