CC BY Tobin Jones/AU UN IST PHOT
Ny FN-rapport gør status: Et kvart århundrede og et kvantespring for verden
På 25 år har verden taget enorme skridt mod at forbedre livet og fremtidsudsigterne for kloden og dens mennesker. Men midt i denne historisk gode udvikling, må vi ikke glemme verdens dårligst stillede og de udfordringer, nye som gamle, der fortsat kalder på handling og fælles vilje, konkluderer FN´s årlige rapport om verdens udvikling, som netop er udkommet.
Del artikel
FN måler verdens udvikling
FN’s Udviklingsprogram UNDP, indekserer hvert år alle verdens lande på et såkaldt Human Development Index. Lande måles og placeres på en skala mellem 0,0 og 1,0. Karakteren er et udtryk for et lands samlet udviklingsniveau, målt på befolkningens levealder, indkomst og uddannelse. Norge ligger højest med en karakter på 0,949 i 2016, og Danmark kommer ind på en femteplads med karakteren 0,925.
På 25 år har verden opnået enorme fremskridt i kampen mod sult, fattigdom, mødre- og børnedødelighed og en lang række sygdomme og epidemier. Samtidig har millioner af mennesker fået adgang til skolegang, rent drikkevand og basal sundhed. For blot at nævne nogle områder.
Verden har med andre ord allerede bevist, at den har midlerne, viljen og evnen til at opnå enorme fremskridt på vegne af kloden og menneskeheden. Nu skal de fremskridt gøres universelle, så alle klodens mennesker får glæde af dem.
Det er hovedbudskabet i FN´s Human Development Report 2016, som måler verdens udvikling og gør status over de udfordringer og løsninger, der ligger på vejen mod en bedre verden for alle klodens mennesker.
“Verden er kommet langt med at rulle den ekstreme fattigdom tilbage, forbedre adgangen til uddannelse, sundhed og sanitet – og udvide mulighederne for kvinder og piger. Men disse fremskridt er blot et forord til den næste og måske endnu sværere opgave, som er at sikre, at fordelene ved de globale fremskridt kommer alle verdens mennesker til gode,” siger
Helen Clark, som er direktør for FN’s udviklingsprogram UNDP, der udgiver den årlige rapport.
Et kvart århundrede med enorme fremskridt
Rapporten tager udgangspunkt i, at verden har opnået en lang række historiske resultater som blot for 25 år siden ville have virket nærmest uoverstigelige.
Selvom verdens befolkning er vokset med 2 milliarder mennesker siden 1990 til at tælle 7.3 milliarder ved udgangen af 2015, er mere en en milliard mennesker kommet ud af ekstrem fattigdom i samme periode og 2.6 milliarder har fået adgang til forbedret drikkevand.
Ligeledes fortsætter andelen af mennesker, der sulter, med at falde – senest fra 15 procent af verdens befolkning i 2000-2002 til 11 procent i 2014-16.
Den globale sundhed går også i den rigtige retning, viser rapporten. Andelen af verdens befolkning, som er underernærede, er næsten halveret siden 1990.
Børnedødeligheden er mere end halveret og mødredødeligheden er faldet med 45 procent i samme periode.
I 2013 blev 84 procent af verdens børn vaccineret mod mæslinger og rapporten anslår, at 15.6 millioner liv er blevet reddet af vaccinationer mod mæslinger mellem 2000 og 2013.
I kampen mod de store epidemier som Malaria, Hiv/AIDS, og Tuberkulose fortsætter de store fremskridt også. Mellem 2001 og 2015 er flere 6.8 millioner dødsfald som følge af malaria blevet forhindret på verdensplan og på blot fem år, mellem 2010 og 2015, faldt dødeligheden for malaria globalt set med næsten en tredjedel, viser de seneste tal. Ligeledes faldt antallet af Hiv-infektioner fra 3.5 millioner mennesker i 2000 til 2.1 millioner i 2013.
Rapporten viser også, at flere børn end nogensinde kommer i skole. I 2015 begyndte 91 procent af alle børn i grundskolen i verdens udviklingslande mod 83 procent i 2000. Det største fremskridt er sket i det sydlige Afrika, hvor andelen af børn, som kommer i skole, er steget fra 52 procent i 1990 til 80 procent i 2015.
På verdensplan kan hele 91 procent af unge mennesker i alderen 15-24 år nu læse og skrive.
Vejen til en bedre verden ender ikke her
På trods af alle disse, og mange flere, store fremskridt for verdens udvikling i de seneste 25 år, understreger rapporten, at en ud af tre mennesker i verden stadig lever “i lavere niveauer for social udvikling” (se faktaboks), og at en tredjedel af alle verdens børn ligeledes stadig lever i fattigdom.
Og selv om det overordnet går i den rigtige retning for verdens lande, afslører rapporten, at der er enorme økonomiske og sociale forskelle mellem befolkningsgrupper i de enkelte lande, og at kvinder, minoriteter, oprindelige folk og landbefolkninger løfter en uforholdsmæssig del af fattigdomsbyrden. Den øget ulighed og voksende kløft mellem dem, som får gavn af den gode udvikling og dem, som efterlades tilbage gives videre til de næste generationer og gør det dermed endnu sværere for de dårligst stillede at indhente en verden i fremgang, konkluderer rapportens forfattere.
“Vi har en tendens til at fokusere for meget på nationale gennemsnit, som ofte dækker over store forskelle i menneskers liv. For at komme videre, er vi derfor også nødt til at se forbi det, vi allerede har opnået og kigge nærmere på, hvem der er blevet ekskluderet, og hvorfor de er blevet det,” fortæller Selim Jahan, som er hovedforfatter på rapporten og direktør for FN´s Human Development Report Office.
Der er med andre ord et godt stykke vej endnu og rapporten opfordrer til, at verdens indsats for udvikling begynder med dem, som er dårligst stillet. Foruden at fastholde fokus på de fattigste mennesker i verden, retter rapporten særligt blikket mod de voksende problemer med global ulighed, ukontrolleret urbanisering og migrationstrømme som følge af konflikter og klimaforandringer.
Den manglende ligestilling i verden er også et gennemgående tema i rapporten, men her peger forfatterne også på vigtige fremskridt, som giver håb for fremtiden – fra pigers adgang til skolegang, til kvinders adgang til jobs, deltagelse i politik og ret til at bestemme over deres egen krop
De store fremskridt i teknologi, herunder adgangen til mobiltelefoner og internet, udpeges som en af de store nybrud, der kan sætte ekstra fart på de positive forandringer verden rundt.
I 2016 ejede 94.1 procent af mennesker i udviklingslandene en mobiltelefon og 40.1 procent havde adgang til internettet mod 7.8 procent i 2005.
Nye teknologier har også forandret måden hvorpå borgere kan organisere sig på og deltage i det politiske liv – det har hjulpet mennesker verden over til at kunne forbedre deres eget liv og det har forandret den måde, som borgere interagerer med deres regeringer på, konkluderer rapporten.
Udover at give stemme til mange flere, har de nye teknologier sat fart på udvikling og deling af nytænkende og kreative løsninger på verdens problemer, lokalt og globalt.
Rapporten slutter af med at se frem på en række nye udviklinger og trends, der kan være med til at hjælpe verden videre på rette vej. Ny teknologi, ny viden, stigende bevidsthed om bæredygtighed i samfundene og udviklingsarbejdet – og nye globale aftaler, som den store Klimaaftale i Paris i 2015 og vedtagelsen af FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling samme år – giver, i følge rapportens forfattere, håb om, at verden kan og vil fortsætte de positive forandringer, som har kendetegnet udviklingen de sidste 25 år.