Landsby i Cambodia får retten til deres jord tilbage

Landsbyen Bak Nim ligger i et afsidesliggende område i det nordlige Cambodia, og konflikter om jordrettigheder har præget området gennem en årrække.

Området var oprindeligt jungle, men i årtier blev det betragtet som et område, hvor nybyggere og lykkejægere kunne etablere sig. Antallet af ’land grabbings’ – der måske bedst kan oversættes med ”jord-overtagelse” – er taget til i omfang og styrke. Private virksomheder og enkeltpersoner har intensiveret rydningen af skoven for at sælge tømmer, dyrke landbrug og lignende.

For at stoppe den ulovlige skovrydning og den tiltagende land grabbing, begyndte en gruppe lokale beboere i området at registrere dele af Bak Nim området som skovbrugsfællesskab, hvilket blev set som en god strategi til at beskytte jorden mod overtagelse udefra.

Retfærdighed kræver viden

Men i begyndelsen begik landsbyboerne flere tekniske fejl i forbindelse med overdragelsen af jorden til fællesskabet. De havde ingen kontakt med de lokale myndigheder, og den lovpligtige analyse af problemstillinger og konsekvenser ved at etablere ”Forestry Communities” blev ikke gennemført, ligesom landsbybeboerne ikke var blevet inddraget i udarbejdelse af skovbrugsfællesskabets forvaltningsplan. Desuden havde landsbybeboerne ikke sørget for at sikre sig ret til at bruge skoven, hvor de traditionelt havde hentet brænde, bygningstræ, bær, honning og lignende til egen husholdning.

På grund af fejlene blev resultatet af den ellers succesfulde registrering af skovbrugsfællesskabet i 2004, at Bak Nim landsbyboerne rent faktisk mistede retten til deres jord og retten til at drive landbrug.

”Vi havde tidligere ingen klar forståelse af processen og konsekvenserne af registreringen af vore jordlodder i skovbrugsfællesskaberne,” siger Muth Thorn, der er gruppeleder for en selvhjælpsgruppe i Bak Nim.

Rolige ord løste konflikten

Men efterfølgende lykkedes det til sidst landsbyen at genvinde deres ret til jorden, takket være et projekt, der gav dem bedre indsigt i regler og rettigheder. Projektet hedder CISOM, hvilket er en forkortelse for ’Styrkelse af Civilsamfundet i Oddar Meanchey’. Indsatsen er støttet af de danske organisationer ADDA og CISU.

Projektet underviste alle medlemmer af selvhjælpsgrupperne i grundlæggende retsprincipper, herunder ejendomsret. Sideløbende fik lokale beslutningstagere i de små samfund undervisning i de demokratiske processer og principper for beslutningsdannelse i lokalsamfundene, som findes i den cambodianske forvaltning og lovgivning.

Sidst men ikke mindst lærte deltagerne fortalervirksomhed, det vil sige teknikker til at tale for deres rettigheder og bliver hørt. Det handler blandt andet om at få indflydelse ved at deltage aktivt i offentlige møder, og at udtrykke egne synspunkter og holdninger som led i beslutningsprocesserne. De overordnede principper er at huske at vise respekt for alle talere og publikum, derefter beskrive fakta og problemer sagligt, og endelig det vigtigste punkt; at fremsætte krav og anmodninger på en klar og entydig måde.

Fortalervirksomhed har vist sig særdeles brugbart landsbybeboerne i Bak Nim. Efter et grundigt forarbejde med støtte fra ADDA, i samarbejde med den lokale partner RCEDO (Rural Community and Environmental Development Organisation), var landsbyboerne endelig klar til et stort offentligt møde med myndighederne den 26. august 2014.

Under mødet tog repræsentanter for landsbybeboerne i Bak Nim ordet og bad provinsguvernøren om, at beboerne i det lokale samfund fik bedre adgang til at gøre brug af skoven, og igen fik retten til indsamle skovprodukter. Desuden anmodede de om, at de fællesejede skove blev officielt registreret, og at der blev sat klart markerede skel op omkring dem.

Guvernøren holdt sit løfte

Mødet resulterede i, at provinsguvernøren forsikrede, at landsbybeboernes traditionelle brugerrettigheder i fællesskoven vil blive beskyttet. Derudover meddelte det cambodianske Indenrigsministerium en måned senere, at myndighederne ville tilbyde et areal på i alt 700 hektar jord til beboerne i Bak Nim, og at landsbybeboernes ejendomsret til denne jord ville blive sikret. Løftet blev holdt, og landsbybeboerne har nu fået skøde på deres jord, som er blevet fordelt på godt 300 familier.

Succeshistorien fra Bak Nim bruges nu aktivt til at løse konflikter og opnå fremdrift i andre dele af provinsen.