Papua Ny Guinea. Foto: CCBY Marc Dozier UN Women

Mobile penge når flere i Papua Ny Guinea

Ved hjælp af mobiltelefoner og økonomikurser får langt flere mennesker i Papua Ny Guineas landområder nu adgang til bankkonti og mikrolån.

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Asien

Faktaboks:

  • Papua Ny Guinea er godt ti gange større end Danmark og har 7,7 millioner indbyggere.
  • 85 procent af befolkningen bor i afsidesliggende landområder med begrænset adgang til uddannelse, sundhedsydelser og jobs.
  • Flertallet af landbefolkningen lever af småbrug eller uformelle mikrovirksomheder og benytter sig ofte af byttehandel i stedet for at betale med penge.

Kilde: Den Asiatiske Udviklingsbank

Adgang til bankkonti og mikrolån vokser i disse år i nogle af Papua Ny Guineas mest afsidesliggende og fattige landområder.

Et stort internationalt projekt, søsat i 2010, sigter på at give landets fattige landbefolkning bedre muligheder for at arbejde og tjene penge gennem oprettelse af bankkonti og mikrolån til minivirksomheder og smålandbrug. Det er den Asiatiske Udviklingsbank og Australiens regering, der står bag projektet.

Flere end 135.000 småbønder og selvstændige forretningsdrivende har allerede gennemført projektets økonomikurser, hvor de blandt andet har fået viden om brug af bankkonti, opsparing og lån. Af disse er knap halvdelen kvinder, hvoraf 32.000 nu har åbnet egne bankkonti og flere end 10.000 allerede har optaget et mikrolån til deres egen virksomhed.

“Adgang til finansielle ydelser er et uundværligt redskab for udvikling, ikke mindst i områder hvor mennesker er nødt til at skabe sig deres eget job for at forbedre deres levevilkår. Det kræver investering og adgang til lån, og her hjælper ny teknologi og mobiltelefoner udviklingen på vej,” forklarer Peter Blum Samuelsen, som er leder i Dansk Forum for Mikrofinans.

I Papua Ny Guinea arbejder mange mennesker i den uformelle sektor. Det vil sige, at de blandt andet lever som små landmænd eller gadehandlere, der ikke er registrerede nogen steder, ikke betaler skat, og som sjældent har mulighed for at bruge landets banker. Færre end 20 procent af landets befolkning har adgang til at låne penge eller spare op i en bank.

Foruden kurserne i økonomi samarbejder projektet med 11 finansielle institutioner for at sikre kapital og mobilbaserede lånemuligheder, som er særlig rettet mod landets fattige landbefolkninger.

Relaterede nyheder