Verdens største beskyttede havområde er Rosshavet ved Sydpolen. Her er en amerikansk isbryder på vej til en forskningsstation i området, der er mere end fire gange så stort som Tyskland. Foto: Coast Guard News CCBY

Når man giver havet fred, kan det trives

Mere og mere af verdenshavene bliver beskyttet mod udnyttelse. Men det er stadig meget få og små områder, der er fuldt beskyttede.

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Læs mere

Verdensmål 14: Livet i Havet

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling

Del artikel

Andre Kategorier

Selvom større og større områder af verdenshavene bliver beskyttet mod fiskeri, udnyttelse af råstoffer og forurening, nåede verden alligevel ikke sit mål for havbeskyttelse i 2020. Ifølge biodiversitetskonventionen skulle 10 procent af verdens hav- og kystområder være beskyttede i år. Ifølge FN er 7,4 procent beskyttede – og en del af de områder er blot blevet erklæret beskyttede, men uden fysisk og juridisk kontrol endnu. Den internationale organisation Marine Conservation Institute anslår, at blot 5,3 procent af havet reelt er beskyttet.

Alligevel går det fremad. For 20 år siden var det kun 0,9 procent, der var underlagt nogen form for beskyttelse, og det er altså blevet mangedoblet siden 2000. Forskere anslår, at beskyttede områder vokser med otte procent om året.

Naturen går ikke på kompromis

Der er flere måder at beskytte havets økosystemer og havdyr på. Fredninger af specifikke arter er snævre, men effektive, og eksempelvis er bestanden af pukkelhvaler i Sydhavet snart tilbage på niveauet fra før hvaljagten satte ind og næsten udryddede dem.

Men det bedste er at udvide beskyttede områder, så fx fiskeri og råstofudvinding begrænses eller stoppes, siger Thomas Kirk Sørensen, der er sektionsleder for det marine område i WWF Verdensnaturfonden.

”Beskyttede områder sikrer et levende hav og øget biodiversitet,” siger han.

”Man skal se naturen som helhed, for den går ikke på kompromis, og det er ikke nok eksempelvis at beskytte specifikke stenrev uden også at beskytte områderne udenom, som vi gør i Danmark, fordi de forskellige områder påvirker hinanden.”

Den største presfaktor på havet er klimaforandringerne, som beskyttede områder ikke mindsker. Men de giver modstandsdygtighed.

”Ligesom menneskekroppen nemmere bliver ramt af influenza, hvis man er stresset eller mangler søvn, så rammer klimaforandringerne hårdere i havområder, der allerede er presset af mennesker,” siger Thomas Kirk Sørensen.

Vi skal beskytte meget mere

Der er forskellige niveauer af havbeskyttelse. Og de mest beskyttede områder er langt fra de mest udbredte.

”Selvom det samlede beskyttede areal vokser, er det stadig en markant mindre del, der er effektivt beskyttede,” understreger Thomas Kirk Sørensen.

Ifølge organisationen Marine Conservation Institute, der anslår andelen af beskyttet hav til 5,3 procent, er det kun omtrent 2,5 procent, der er fuldt beskyttet.

Også herhjemme bruger man forskellige grader af beskyttelse.

”På papiret er Danmark et godt land, der beskytter 18-19 procent af sine havområder,” siger Thomas Kirk Sørensen. ”Men fiskeri med bundtrawl foregår stadig i de fleste af vores beskyttede områder, og det er en af de største problemer i vores farvande. Der er kun to procent hav herhjemme, hvor der ikke må bundtrawles.”

WWF Verdensnaturfonden mener, at 10 procent af havet skal være totalfredede områder, at 30 procent skal beskyttes mod direkte trusler, og at hele havet skal forvaltes bæredygtigt.

Og flere og flere forskere og naturorganisationer arbejder for et ambitiøst mål, forklarer Thomas Kirk Sørensen – at 30 procent af havet skal være beskyttet til år 2030.

Naturen kan vende tilbage

For verdenshavene er pressede. Mindst en tredjedel af fiskebestande er overfiskede, op mod halvdelen af skrøbelige levesteder i havet er ødelagt, og en stor del af verdens kystområder er presset af opvarmning, fiskeri, overløb fra landbrug og forurening.

Men økosystemer kan komme sig over katastrofale forhold. Forskere peger på, at koralrev omkring Marshalløerne kom tilbage efter, at USA brugte området til at teste 76 megatons atombomber, og overfiskede fiskebestande kom tilbage efter de to Verdenskrige, der satte industrielt fiskeri på pause.

Thomas Kirk Sørensen har selv set, hvordan fiskerlandsbyer i Filippinerne, der stopper med at dynamitfiske, får korallerne i deres farvande retur.

”Det er gået fra en ørken af koralgrus til områder, der ligner den fineste tank i Danmarks Akvarium,” siger han.

”Og vores eget Øresund har været skånet for trawlfiskeri siden 1932, og det bugner med fisk og liv derude. Man bliver fuldstændig paf over, hvordan naturen trives, når den får fred.”

Relaterede nyheder