Ny metode griber Nepals svageste skolebørn

Nepal er et af de udviklingslande, hvor mange børn kommer i skole, men hvor de ikke altid lærer nok. Faktisk dropper tusindvis af børn hvert år ud af folkeskolen. I mange tilfælde sker det, fordi det nepalesiske folkeskolesystem ikke er indrettet til at tage hånd om elever, der kommer fra familier, hvor ingen før har gået i skole. Her kan forældre og søskende ikke hjælpe med lektierne derhjemme.

Det betyder, at de elever, der går glip af basale læse- og regnefærdigheder i de tidlige skoleår, aldrig får hjælp til at indhente det tabte, uanset hvor mange år de bruger i skolen. Og selvom langt flere af verdens børn nu kommer i skole end tidligere, opnår 60% af folkeskoleeleverne på tværs af lavindkomstlande stadig ikke minimumskompetencer i læsning og matematik. Et problem, som Verdensbanken på globalt plan har kaldt for ”læringskrisen”, og som FN har udnævnt til et verdensmål at få løst.

Næsten som at trylle

Den danske organisation Changing Stories har de seneste to år udviklet og afprøvet en ny måde at hjælpe de elever, der ikke klarer sig godt i det nepalesiske folkeskolesystem. Undervisningstiltaget består af intensive læringsforløb for fagligt svage elever i 3–5. klasse.

”Kan I trylle? For hvad kan ellers forklare, at min datter, der før ikke havde lyst til at gå i skole, nu laver sine lektier, lige så snart hun kommer hjem, glæder sig til at gå i skole, og er nysgerrig omkring alting?” siger Chameli Gole, mor til Sushmita Gole fra læringsforløbet på Mahendra skole.

Men der er ikke tale om magi, derimod om målrettet pædagogik. Forløbene afholdes på skolerne enten før eller efter den normale skoledag, og varer i alt 85 lektioner af to timers varighed. Det særlige ved tiltaget er, at de intensive læringsforløb ledes af lokale unge. De unge udvælges, ansættes og trænes til at undervise og lede forløbene. Og de modtager løbende støtte både indenfor og udenfor klasseværelset.

Gode resultater går videre

Nu har Changing Stories så gennemført en evaluering, der viser, at metoden virker. Efter fire måneder kunne børnene i forsøgsgruppen læse fem gange hurtigere end før. Imens var børnene i en kontrolgruppe kun blevet en halv gang bedre til at læse. Og mens dobbelt så mange børn i forsøgsgruppen blev i stand til at løse et simpelt regnestykke, gik det direkte tilbage for de børn, der ikke fik den ekstra undervisning.

Organisationen vil nu fortsætte udviklingen af de intensive læringsforløb og i løbet af de næste år udbrede forløbene til endnu flere folkeskoler i Nepal. Den langsigtede vision er at lave en standardiseret metode, der kan implementeres af de lokale og nationale myndigheder. Det kan eksempelvis være ved, at skolerne opdeler elever i 3–5. klasse i grupper efter læringsniveau – og ikke klassetrin – i én eller flere timer i løbet af den normale skoledag og tilpasser undervisningen dertil.