Robin Hood-model sikrer fattige inderes skolegang

Computerundervisning, LEGO-klodser og innovative indlæringsmetoder gør Drømmeskolen i den Sydindiske delstat Tamil Nadu så attraktiv, at middelklassen gladelig betaler for, at deres børn kan gå der. Ved hjælp af en Robin Hood-model, der sikrer, at skolepengene for de mere velbeslåede elever også dækker uddannelsen til børn fra fattigere familier, er fattigdom ikke mere en hindring for at få en god uddannelse for Drømmeskolens elever.

I Drømmeskolen er alle lige

Drømmeskolen ligger i et sydindisk landområde med mange fattige og marginaliserede familier, herunder oprindelige folk, som har svært ved at sikre deres børn en kvalitetsuddannelse. I Indien er regeringens gratis skoler af meget lav kvalitet, og særligt på landet, og det er kun børn fra ressourcestærke familier, som har muligheden for at komme på de dyre privatskoler. Dette er med til at skabe en ond spiral, som gør det svært at komme ud af fattigdom.

Det ønskede lokalbefolkningen at ændre på, og i 2009 blev Drømmeskolen bygget med lokal støtte og hjælp fra Aktion Børnehjælp. Målet var at forbedre fattige og marginaliserede børns adgang til uddannelse, og det er lykkedes i stor stil. Ud over at tilbyde en god grundskoleuddannelse arbejder skolen også på at oplyse lokalbefolkningen om vigtigheden af at sende deres børn i skole. Skolen afholder informationsmøder om børns rettigheder, og forældrene kan få hjælp til at søge offentlig støtte til skolegang og videreuddannelse.

På Drømmeskolen er der nu en bred vifte af børn fra forskellige kaster og med forskellige religiøse tilhørsforhold. Det er også med til at viske skellene ud mellem kasterne, og det viser skolens 270 elever, at alle er lige og har lige rettigheder.

Selvfinansierende inden for to år

På Drømmeskolen handler det ikke kun om at sikre ressourcesvage børn adgang til uddannelse, men også om at sikre kvalitet. Derfor gør skolen meget ud af at benytte sig af moderne undervisningsmetoder såsom gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser og storytelling, der inddrager eleverne som en aktiv del af læringsprocessen. Derudover har danske og indiske virksomheder doneret blandt andet computere og LEGO-klodser til skolen.

Det har områdets mere velhavende familier fået øjnene op for, og derfor betaler de med glæde for at deres børn kan gå der. Hvis skolens popularitet fortsætter med at vokse, tyder alt på, at den vil kunne være selvfinansierende inden for bare to år. Den Robin Hood-model, som Drømmeskolen er bygget op omkring, vil herefter kunne fungere som skabelon for fremtidige projekter, der er med til at sikre en økonomisk bæredygtig vej mod grundskoleuddannelse af god kvalitet til alle.