Stort potentiale for grønne færger

På en overskyet augustmorgen sidste år stævnede elfærgen Ellen ud på sin jomfrutur fra Ærø. 56 tons litiumbatterier leverer strøm til fem daglige overfarter mellem Søby og Fynshav, og Ellen sejlede sig derved til en verdensrekord med sin batteridrevne rækkevidde på næsten 40 kilometer.

Året før blev færgerne Aurora og Tycho Brahe, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, ombygget til elfærger, og de tog således rekorden som verdens største batteridrevne passagerfærger. Aurora og Tycho Brahe er markant større end Ellen, men har kortere rækkevidde.

”Der vil nok komme mange flere verdensrekorder for batteridrevne færger de kommende år,” siger Erik Schaltz, der er lektor ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet og forsker i elektrotransport. ”For batterierne bliver billigere og mere effektive, så vi vil se flere og flere af dem.”

Siden verdens første batteridrevne færge begyndte at sejle i de norske fjorde i 2015, er der også kun kommet flere og flere elfærger i søen.

Stort potentiale

Færger et oplagt transportmiddel at elektrificere for at sænke drivhusgasudledningen – Ellen sparer atmosfæren for 2000 tons CO2 om året. De store containerskibe, der transporterer varer og råstoffer mellem fabrikker og forbrugere på forskellige kontinenter, sejler tusindvis af kilometer, og det kan batterier slet ikke klare. Men personfærger sejler ofte korte strækninger – fx sejler Aurora og Tycho Brahe en rute på blot fire kilometer over Øresund – og det er anslået, at færger med Ellens rækkevidde på cirka 40 kilometer kan dække op mod 80 procent af ruterne i Europa, så potentialet er stort.

”Eksempelvis er mange af færgeruterne i Danmark meget korte, og den slags ruter giver det rigtig god mening at elektrificere,” forklarer Erik Schaltz.

Det sker støt og roligt verden over. Den internationale organisation Maritime Battery Forum anslår, at der er 402 skibe med batterier i drift eller på ordre i verden, hvilket er en femdobling på fem år.

I staten Washington i det nordvestlige USA vil det statslige færgeselskab, et af verdens største, både ombygge sine 22 færger til hybridfærger, der sejler på el og diesel, samt bygge rene elfærger. I det sydlige Indien sejler den soldrevne færge Aditya en kort rute mellem to byer, i Norge har flere rederier oprustet med elfærger, der er batterifærger på vej til den store Chao Phraya-flod i Bangkok, og i Storbritannien skal alle nye færger være emissionsfri fra 2025.

Batteriprisen falder

Økonomien i elfærger bliver bedre og bedre, fordi strøm ofte er billigere end fossilt brændstof. Førstegangsinvesteringen er højere, primært på grund af batterierne, og der skal være infrastruktur til at lade færgen op. Men driften er billigere, så investeringen kan tjene sig hjem igen. Samtidig er en elektrisk motor meget simplere at vedligeholde end en dieselmotor, der har tusindvis af bevægelige dele.

”Ligesom ved elbiler må det derfor forventes, at de løbende vedligeholdelsesudgifter bliver lavere,” siger Erik Schaltz.

Erik Schaltz forklarer, at prisen på batterierne også bliver mindre og mindre, så den første investering skrumper også. Batteriprisen til maritimt brug er i snit faldet med 13 procent hvert år mellem 2012 og 2018. Det er flot, men ikke fantastisk – fx faldt batteripriserne til elbiler med 21 procent om året – og verden står nok ikke på tærsklen til et regulært boom i elfærger, siger han. ”Men priserne falder, så der vil være en stille og rolig stigning.”