Træer på landbrugsjord i Mali. Foto: Martin Brandt, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Ny forskning punkterer gammel myte om Afrika
Satellitbilleder viser, at afrikanske bønders jagt på brænde ikke får ørkenen til at brede sig.
Del artikel
I halvfjerdserne bredte ørkenen sig i Sahel-området, der er den del af Afrika, der ligger lige syd for Sahara. Mange mente, at det var de lokale småbønders skyld, fordi de fældede træerne for at få brænde til at lave mad. Det blev ligefrem kaldt ”Sahel-syndromet”.
Men ny dansk forskning modsiger myten om, at afrikanske bønders jagt på brænde får ørkenen til at brede sig. Selvom befolkningen i de tørre områder ganske vist fælder træer på savannen, beskytter de også træer og planter gerne nye på deres marker og i deres landsbyer, fordi træerne giver både skygge og frugt.
Faktisk kan man se, at jo flere mennesker, der bor i de tørre områder, jo flere træer er der, op til en vis grænse.
Det viser et nyt studie, som en gruppe danske og udenlandske forskere har foretaget på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, og som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.
Tæller træer fra rummet
Forskerne har analyseret tusindvis af kommercielle satellitbilleder, der nu for første gang er blevet tilgængelige uden for NASA. Billederne har så høj kvalitet, at man kan tælle hvert eneste træ og busk, og på den måde få nøjagtigt overblik over plantevæksten i store områder i og omkring 40.000 landsbyer.
Postdoc Martin Brandt var leder af studiet:
”Det er en myte, at det var de lokale bønders træfældning og græsning, der fik ørkenen til at brede sig. Forskere har tidligere vidst dette fra små studier, hvor man tog ud til landsbyer og så, at de ikke fældede træerne, men med vores studie kan vi for første gang påvise, at det der sker i de enkelte landsbyer faktisk sker i hele regionen,” fortæller han.
Men hvordan kan det så være, at Sahel-området tidligere tørrede ud? Forskerne mener, at det i store træk kan forklares med naturlige udsving. Grænsen til ørkenen er ikke stabil, men bevæger sig frem og tilbage over tid.