Fredspris til tidligere håbløst land

Da Etiopiens præsident Abiy Ahmed Ali i sidste uge modtog Nobels Fredspris, var det for at skabe fred med nabolandet Eritrea. Det var et stort skridt, da landene sidste år kunne afslutte krigen. Etiopien var tidligere nærmest selve symbolet på afrikansk nød og elendighed, men ses nu som et eksempel på, at håb kan vokse frem under hårde forhold.

De fleste danskere kender sangen ”Afrika”, hvor omkvædet er, at det bliver bedre dag for dag. Det var svært at tro på, da sangen blev skrevet i 1985. Dengang blev Etiopien hærget af en enorm sultkatastrofe.

Situationen var meget dyster. Omkring 1.200.000 mennesker døde af sult som konsekvens den daværende kommunistiske regerings uduelighed, korruption og ligefrem bevidste politik. Håbløsheden var massiv. Et berømt fotografi viser et sultende spædbarn, der ligger på jorden, mens en grib kigger på. Oplevelsen var medvirkende til, at fotografen begik senere selvmord. Det var svært at se, at det nogensinde kunne blive bedre i Etiopien.

Men siden er landet kommet på rette vej. Økonomien vokser kraftigt, og den ekstreme fattigdom er halveret. Produktionen af landbrugsvarer er tyvedoblet siden 1993, og det før så svedne ørkenland er i dag en af verdens største producenter af friske blomster. Generel underernæring er blevet halveret, og de store sultkatastrofer bliver nu afværget, fordi landbefolkningen får hjælp til at klare sig, når tørken rammer.

Ifølge tænketanken Berlin-instituttet for Befolkning og Udvikling skyldes Etiopiens succes, at regeringen har lagt en klar strategi for at bekæmpe fattigdom og styrke sundhed og uddannelse – samtidig med, at befolkningstilvæksten er på vej ned takket være hjælp til familieplanlægning.

Landets nye præsident kom først til sidste år, og har derfor ikke æren for hele udviklingen. Men i takketalen for fredsprisen understregede han, at freden åbner nye muligheder. Etiopien har en befolkning på 109 millioner, hvoraf mange er unge. Der er stadig mange spændinger under overfladen, og det bliver afgørende for landets fremtid, om de unge fortsat har håb om et bedre liv.