Der findes over fire millioner statsløse mennesker verden over, men UNHCR vurderer, at der kan være mange flere. Foto: CCBY Photo Unit.
Baggrund: Statsløse er et folk, der ikke findes
På papiret findes statsløse mennesker ikke. Konsekvensen bliver et liv på kanten med udsigt til fattigdom og diskrimination.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Rettigheder, Ulighed
Det står skrevet sort på hvidt i den Internationale Menneskerettighedskonvention, at alle mennesker har ret til at tilhøre en stat. Dog er der over fire millioner statsløse mennesker verden over, viser tal fra FN’s Flygtningeorganisation UNHCR. Og da det er en gruppe, som er svær at optælle, vurderer UNHCR, at der kan være mange flere.
Men hvad betyder det at være statsløs, og hvad kan det have af konsekvenser?
Ingen papirer, ingen rettigheder
UNHCR definerer en statsløs som ”en person, der ikke regnes for at være statsborger i noget land i henhold til national lov”. Det er folk, som ikke har nogen nationalitet, selvom størstedelen af de statsløse er født og opvokset i det land, som de bor i.
Ret praktisk betyder det, at statsløse ikke har nogen officielle papirer, som kan vise, hvem de er, eller hvor de kommer fra.
Og konsekvenserne af ikke at have nogle papirer, der beviser ens eksistens, kan være store. Når man er uden stat, falder man nemlig også uden for de ydelser og beskyttelse, en stat kan give.
Man har simpelthen ikke den nøgle, som er nødvendig for at få adgang til uddannelse, sundhedspleje, formel ansættelse, muligheden for at rejse, åbne en bankkonto, få et kørekort eller at stemme til valg.
Derfor lever statsløse typisk på kanten af samfundet i stor fattigdom.
Konflikt og diskrimination
Der er forskellige grunde til, at mennesker bliver statsløse.
Historisk set er en de store årsager til statsløshed krig og konflikt, som ændrer landegrænser og skaber usikre stater. For eksempel har konflikten mellem Israel og Palæstina gjort, at halvdelen af verdens palæstinensere nu er statsløse.
Derudover findes der lande, som diskriminerer mod kvinder, så de ikke må videregive deres nationalitet til deres barn uden en mand. Så selvom moderen har statsborgerskab, bliver barnet statsløs.
Andre eksempler på diskriminerende love er, når stater fratager statsborgerskabet fra mennesker, på grund af religion eller race. For eksempel anerkender regeringen i Myanmar ikke den muslimske minoritetsgruppe i landet, hvilke både har ført til fratagelsen af deres statsborgerskab og voldelig forfølgelse.
Uanset årsagen til statsløshed indebærer det typisk alvorlige konsekvenser for de mennesker, som står uden en nationalitet og tilhørssted.
Fakta: Derfor er 500 børn statsløse i Danmark
Problemet med statsløshed findes ikke bare i lande langt væk, men eksisterer også i Danmark.
Der er omkring 8000 statsløse i Danmark, og over 500 af dem er børn, som er født statsløse, viser en ny rapport fra UNHCR, FN´s flygtningeorganisation, og Institut for Menneskerettigheder.
Danmark har tilsluttet sig den internationale Børnekonvention, som fastsætter, at alle børn har ret til statsborgerskab. Men Danmark giver ikke automatisk statsborgerskab til statsløsebørn. I stedet har barnet ret til at søge om statsborgerskab.
”Når Danmark har tilsluttet sig Børnekonventionen, og vi som samfund er klar over, at der er over 500 statsløse børn født i Danmark, så vil det være nemt for staten at tage fat dér og give dem statsborgerskab og dermed bekæmpe problemet med børn i statsløshed,” siger Sine Hav, som er integrationsfaglig seniorrådgiver hos DRC Dansk Flygtningehjælp.
Hun ser dog også, at der bliver givet statsborgerskab til de statsløse børn, som søger, og hun peger på, at problematikken kan skyldes, at forældrene ikke ved, at barnet kan søge om statsborgerskab.
Derfor anbefaler UNHCR, Institut for Menneskerettigheder og DRC Dansk Flygtningehjælp, enten mere information og vejledning til forældrene om deres barns rettighed til at søge om statsborgerskab, eller at tildelingen af statsborgerskab til statsløse børn bliver automatisk.
