Indien vil gøre sin enorme jernbane grøn

En forårsdag for 167 år siden bragede 21 kanoner i byen Bombay, der nu hedder Mumbai, på den indiske vestkyst. Subkontinentets første passagertog skulle køre sin jomfrurejse, og det blev fejret med kanonsalut. Til stor fanfare trak tre damplokomotiver, kaldet Sahib, Sindh og Sultan, en togstamme med 400 passagerer omtrent 34 kilometer til byen Thane.

Det blev startskuddet til Indiens store kærlighed til toget. I et kæmpestort, relativt fattigt land med få biler pr. indbygger er skinnerne landets blodåre, der binder befolkning og byer sammen. Siden det første indiske passagertog rullede fra perronen i 1853, er der blevet lagt millioner af skinner og bygget mange tusinde stationer.

Næste etape er at gøre det kæmpemæssige tognet grønt. Da Sahib, Sindh og Sultan startede turen fra stationen i Bombay skete det i røg og damp. Nu er det diesel og især elektricitet, der driver lokomotiverne. Indiens første elektriske tog kom allerede på skinnerne i 1925, og der er gradvist kommet flere eltog, så mere end halvdelen af jernbanenettet nu kører på strøm. Alligevel kræver det stadig 40.000 tønder olie om dagen at holde de resterende diesellokomotiver kørende. Derfor har den indiske minister for jernbaner, Piyush Goyal, nu meldt ud, at resten af jernbanenettet skal elektrificeres til 2024. Og til 2030 skal alle tog køre på grøn strøm.

En kæmpe opgave

Det indiske jernbanenet er enormt: Det er verdens fjerdelængste, med næsten 70.000 rutekilometer, og verdens næststørste når det kommer til passagerkilometer. Det statslige jernbaneselskab er en af verdens største arbejdsgivere med mere end 1,3 millioner ansatte, og hver dag transporterer selskabet i snit mere end 23 millioner mennesker – eller hvad der rundt regnet svarer til hele Australiens befolkning. Samtidig vokser togtrafikken hastigt. Passagertrafikken er tredoblet de sidste 20 år, og det internationale energiagentur IEA forventer, at den som minimum bliver tredoblet igen frem til 2050.

Det er altså en ordentlig opgave, Indien har stillet for sig selv, og der er allerede analyser, der peger på, at det bliver svært at nå at elektrificering allerede til 2024. Men fordelene vil være store. Selvom tog allerede er en relativ miljøvenlig transportmetode, vil et fuldt elektrisk jernbanenet, der på sigt kører på vedvarende energi, spare landet for store udledninger af drivhusgasser, luftforurening – især i de større byer – og være markant billigere at drive. IEA anslår, at de indiske jernbaner nu udleder 29 millioner ton CO2-ækvivalenter om året, eller mere end halvdelen af Danmarks samlede udledninger. Men fordi togtransport er så populært i Indien, er tog samtidig med til at fortrænge de endnu større udledninger, der ville følge med, hvis inderne i højere grad transporterede mennesker og gods i biler og lastbiler.