Meget af verdens guld kommer fra små private guldgravere, som her i Filippinerne. Foto: Diálogos

Ny metode giver guld uden kviksølvforurening

Et forsøgsprojekt i Filippinerne har vist, at det er muligt at grave guld uden at bruge skadeligt kviksølv. Metoden skal nu spredes til flere lande.

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 6: Rent Vand og Sanitet

Læs mere

Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 14: Livet i Havet

Læs mere

Verdensmål 15: Livet på Land
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Rent guld i posen

Resultatet af guldgravernes arbejde: Små guldklumper produceret uden brug af kviksølv.

Guldgravere i et mineområde i Filippinernes nordlige Kalinga-provins er gået væk fra at bruge kviksølv i deres arbejde. I stedet er de gået over til en anden metode, som bruger tyngdekraften og en smule af mineralet boraks som erstatning for kviksølvet. Metoden kræver lidt mere arbejde, fordi guldgraveren skal bruge en gammeldags vaskepande til at skille guldkornene fra stenstøvet. Til gengæld kan metoden give langt mere guld fra den samme mængde malm.

Gylden gevinst

“For at bevise det, lavede jeg en konkurrence. Vi delte malm fra 20 sække i to portioner. De lokale guldgravere brugte kviksølv og udvandt 7,5 gram guld fra deres sække. Mit hold brugte ikke kviksølv, men vi fik 22,3 gram guld,” siger Leoncio Degay Na-Oy, en tidligere guldgraver som nu træner andre i kviksølvsfri guldudvinding.

Det er den danske organisation Diálogos, der i samarbejde med den filippinske organisation BAN Toxics har gennemført projektet, og det skal nu føres videre til andre lande. Diálogos har for nylig introduceret metoden til guldgravere i Mozambique og Uganda, hvor der er stor interesse for at blive kviksølv-fri.

Små guldgravere med store konsekvenser

En stor del af verdens guld bliver ikke gravet af de store mineselskaber, men af fattige private guldgravere, der ofte benytter kviksølv til at trække guldet ud af de knuste sten. Derefter bliver det giftige tungmetal udledt i naturen, hvor det er til stor skade for de mennesker, der bor omkring guldminen. Noget af kviksølvet flyder videre til havet, hvor det især ophobes i store rovfisk som tun og dermed ender på tallerkener i resten af verden, også i Danmark. Selvom de private guldgravere arbejder i små grupper, er de samlet set verdens største kilde til kviksølvforurening.

Verdens lande indgik i august den såkaldte Minamata-konvention, der skal nedbringe den globale forurening med kviksølv.

 

Relaterede nyheder