Analyse: Verdens kvinder godt på vej mod ligestilling i uddannelse

Da en terrorist fra Taliban i 2012 skød den dengang kun 15 år gamle skolepige Malala Yousafzai, var det for at gøre hende tavs. Den unge pakistanske pige var blevet en vigtig stemme, der blandt andet havde sin egen blog på BBC. Her talte hun for pigers rettigheder i en tid, hvor Taliban forbød kvinders uddannelse.

Men selvom Malala blev skudt på klos hold, var hendes hoved stærkere end kuglen. Hun overlevede drabsforsøget, og gik på kort tid fra at være en stemme for kvinders rettigheder til at blive et ikon for pigers lige adgang til klasseværelser verden over.

I juli fejrede den nu 21 år gamle kvinde sin fødselsdag, og selvom hun stadig er meget ung, kan hun allerede nu se tilbage på, at verden har rykket sig et godt stykke siden den dag i 1997, hvor hun blev født. Dengang kom knap 78 procent af verdens piger i skole. I dag er tallet 88 procent, ifølge data fra Verdensbanken, der samler statistik om verdens udvikling. For drengene er tallet 90 procent. Og selvom drengene dermed stadig har et lille forspring i grundskolen, er pigerne begyndt at vinde på den lange bane.

Efter grundskolen fortsætter kvinderne nemlig i langt højere grad end drengene ind på videregående uddannelser. Her har de faktisk allerede overhalet mændene. I 2002 blev der for første gang i gennemsnit optaget flere kvinder end mænd på verdens videregående uddannelser, og siden har kvinderne øget forspringet. I dag bliver der på verdensplan optaget 112 kvinder for hver 100 mænd.

Stor forskel på landene

Når man kigger på den overordnede statistik for hele verden, er det vigtigt at huske, at tallene indeholder over store forskelle, når man ser på verdens forskellige regioner og lande.

Det er især regionerne Nord- og Sydamerika, Europa samt Syd- og Østasien, der trækker gennemsnittet for kvinder i videregående uddannelser op.

Sydasien lå på et lavt niveau sammen med det sydlige Afrika indtil 2009, hvor kvinder pludselig stormede ind på Sydasiens universiteter. På kun få år regionen opnået at få næsten lige andel af mænd og kvinder på de videregående uddannelser.

I de afrikanske lande syd for Sahara er der i gennemsnit stadig kun lidt over 7 procent af kvinderne, og 10 procent af mændene, der bliver optaget på en videregående uddannelse, men det er stadig en fordobling siden år 2000.

Selv internt i hvert land er der ofte store forskelle på, hvordan kvinderne klarer sig og hvor god uddannelse, de får. For eksempel er det kun 4 procent af fattige unge kvinder i den nordvestlige del af Nigeria, der kan læse og skrive. Men blandt rige unge kvinder i den modsatte ende af Nigeria er det 99 procent.

Selvom balancen mellem piger og drenge i skolen er blevet bedre, og langt flere børn i dag kommer i skole end tidligere, er der stadig et stykke vej endnu, før vi opnår Verdensmålet om, at alle børn skal på skolebænken. Ifølge Unicef er der 263 millioner børn, der står uden for skolen. Heraf går 27 millioner børn glip af deres skolegang på grund af krig og konflikt. Det er mange, men det skal ses i forhold til, at der er næsten 2000 millioner børn i verden. Langt de fleste af dem går i skole.

Uddannelse virker mod fattigdom og overbefolkning

Kampen for at få kvinderne ind i klasseværelserne handler ikke kun om, at de har ret til at leve og udvikle sig på lige fod med mænd. Selvfølgelig er det vigtigt for den enkelte at kunne tjene sine egne penge, komme ud af fattigdom og blive uafhængig. Men der er også andre effekter af bedre uddannelse, der giver fordele for hele samfundet, i stedet for kun at gavne enkeltpersoner.

Blandt andet viser det sig, at uddannede kvinder generelt får langt færre børn. Skolegangen er derfor en vigtig del af løsningen på verdens problemer med overbefolkning, der sætter jordens ressourcer under pres. Forskellen er stor – kvinder med 12 års skolegang får i gennemsnit næsten fem færre børn end de kvinder, der ikke har gået i skole, ifølge tænketanken Brookings Institution.

Erfaringer fra blandt andet Kenya viser, at det er uddannelsen, der giver kvinderne lyst til at få færre børn, og ikke omvendt, at kvinder med færre børn får mere lyst til at studere.

Med bedre uddannelse følger også bedre sundhed og ernæring for kvinderne og for deres børn. Det kan skabe en selvforstærkende god udvikling, fordi det giver mindre børnedødelighed. Og når færre børn dør, får mødrene færre børn. Samtidig bliver børn mere intelligente, når de får sund og næringsrig mad i de første leveår, hvor hjernen er under udvikling. Det giver grobund for yderligere udvikling.

Desuden er der tegn på, at uddannede kvinder gifter sig senere og får bedre vilkår i ægteskabet.

Alle børn skal i skole

Der er mange forskellige årsager til, at piger nu har indhentet drengene i skolen. Det amerikanske National Bureau of Economic Research peger blandt andet på, at mange lande nu i flere årtier har ført en pigevenlig skolepolitik, blandt andet ved at bygge toiletter på skolerne og ved at gøre skolegangen gratis. Det betyder, at fattige forældre får mere lyst til at sende deres piger i skole, hvor man i mange kulturer ofte vælger at sende en dreng, hvis de kun har råd til skolegang for ét af børnene.

Selvom det endnu ikke helt er lykkedes at få alle børn i skole, er der generelt stærk politisk opbakning til målet, fordi næsten alle lande og kulturer kan se fordelen i bedre uddannelse. Senest har FN vedtaget de 17 Verdensmål, der flere gange slår fast, at alle børn skal i skole og have muligheden for videregående uddannelse inden 2030 – og at det både gælder piger og drenge.

For Malala Yousafzai ser fremtiden lys ud. I 2017 blev hun optaget på universitetet i Oxford, hvor hun skal studere filosofi, politik og økonomi. Meget tyder på, at langt flere kvinder i fremtiden også får mulighed for at bruge hovedet til at gøre verden bedre for sig selv og andre.