En plastikfangermaskine ankommer til Den Dominikanske Republik. Foto: Ocean Cleanup
Plastikkrigere kæmper lokalt og globalt
Samtidig med, at forskere prøver at finde bedre måder at genbruge plastik på, er der masser af andre, der tager kampen op for at finde løsninger på de store problemer med plastikforurening. Her sætter vi fokus på et par af dem.
Del artikel
To søstre får bugt med forurening i Indonesien
På øen Bali lykkedes det sidste år to teenagesøstre at få øens guvernør til at indføre et forbud mod plastikposer og engangsplastik.
Søstrene Isabel og Melati Wijsen havde siden 2013 ført en utrættelig kampagne for at forbyde poserne, fordi de kunne se, at øens ellers paradisiske natur var ved at blive kvalt i skrald.
Samtidig organiserer søstrenes organisation, Bye Bye Plastic Bags, også store skraldeopsamlinger, hvor frivillige mødes for at rense strandene for det skrald, der allerede ligger der.
I år var oprydningen den hidtil største, og organisationen melder, at de frivillige nu finder færre plastikposer på strandene, end før poserne blev forbudt.
Siden har poseforbuddet bredt sig til Indonesiens hovedstad, Jakarta. Det er en vigtig udvikling, fordi Indonesien er det land i verden, der udleder mest plastik til verdenshavene, næst efter Kina.
Ung hollænder sætter prop i plastikfloder
En anden teenager, der har slået et slag mod plastikforurening, er hollandske Boyan Slat. Han blev for et par år siden kendt på at opfinde en kæmpestor plastikfangermaskine.
Den ligger nu og vugger ude midt i Stillehavet, hvor opfindelsen nu er begyndt at indfange nogle af de rundt regnet fem trillioner stykker plastikaffald, som verdens have indeholder.
Boyan Slat mener, at hans opfindelse vil kunne fjerne 90 procent af affaldet inden 2040, hvis der bliver søsat en hel flåde af plastikfangere.
Men det ville være bedre, hvis man kunne forhindre, at skraldet overhovedet ender ude i havet. Derfor har hollænderen også lanceret en ny opfindelse, der skal forhindre, at plastik flyder ud i havet fra verdens store floder.
Den nye opfindelse ligner en husbåd, som man lægger for anker i en flodmunding. En flydebom sørger for, at plastik, der flyder med strømmen, bliver opfanget og ført hen mod ’husbåden’, hvor affaldet bliver samlet op af et soldrevet transportbånd, der smider skraldet over i et automatiseret containersystem.
Der er nu plastikfangermaskiner i floder i Indonesien, Malaysia og Den Dominikanske Republik. Tre yderligere skal opsættes i Jamaica, Thailand og Californien.
Forbud mod engangsplastik spreder sig
Selvom man kan gøre meget for at fange og opsamle plastik fra naturen, ville det være bedre, hvis der slet ikke blev smidt skrald i naturen til at begynde med.
I de senere år har en række af verdens lande vedtaget forbud eller begrænsninger af brugen af engangsplast. Heriblandt EU, der vil forbyde en række engangsprodukter af plastik fra udgangen af i år.
Senest har Kina også besluttet at ændre kurs. Først vil plastikposer blive forbudt i alle større kinesiske byer ved udgangen af 2020. I løbet af de næste to år skal dette forbud så udvides til også at dække alle mindre byer i Kina.
Den danske organisation Plastic Change kalder Kinas forbud en del af en voksende global bevægelse væk fra engangsplastik. Men Kina er særligt vigtig at få med, da landet er suverænt den største kilde til plastikaffald i verden.
Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald. Til sammenligning producerede hele USA kun 38 millioner tons.